Digital signatur, altså elektroniske underskrifter, er juridisk bindende på linje med fysiske underskrifter. I denne guide finder du en oversigt over reglerne for digital signatur i Danmark, EU og resten af verden.

Tilbud! Få styr på dine juridiske dokumenter med Contractbook.
Tryk her gratis.

Digital signatur, digital underskrift, elektronisk signatur, elektronisk underskrift. Begreberne er grundlæggende alle synonymer for digitaliserede underskrifter, der bruges til et verificere en underskrivers identitet ved en autentifikation. Målet er som med alle andre typer underskrifter at sikre, at underskriveren er identisk med den, som vedkommende giver sig ud for at være.

Når man underskriver digitalt, kan man både bruge funktioner i Adobe, en national identifikationsproces som det danske Nem-ID eller private aktørers produkter, såsom Contractbooks digitale underskrift af dokumenter. Fordelen ved at bruge en digital signatur er, at man slipper for den ubehjælpsomme rutine med at skulle printe, underskrive, scanne, sende, printe, underskrive, underskrive, scanne. Med en digital signatur vil dokumentet nemt og hurtigt blive underskrevet. Contractbook bruger en totrinsverifikation med mail og mobiltelefon. Den kan du læse mere om her.

Digital signatur er i mange lande juridisk bindende på linje med underskrifter udført med papir og pen, mens det i andre lande er påkrævet, at man har en fysisk underskrift på sine dokumenter. Det kan du læse mere om nedenfor.

Regler for digital signatur i Danmark

Dansk lov kræver ikke en skriftlig underskrift, for at en kontrakt kan blive erklæret gyldig. En kontrakt er altså gyldig, uanset om parterne når til enighed ved en mundtlig aftale, en digital signatur eller fysisk underskrift på et stykket papir. Det kan dog være et problem at bevise sin ret i tilfælde af en tvist, hvis ikke man har en skriftligt dokument. Nogle dokumenter eller processor kræver dog en specifik type underskrift. Man skal eksempelvis bruge Nem-ID til at oprette en virksomhed og indsende sit stiftelsesdokument.

Upåagtet underskriften anbefaler vi stadig, at du følger retningslinjerne for den gode kontrakt. Danmark følger i øvrigt EU's regler for digital signatur, som de er beskrevet i forordningen eiDAS, der blev vedtaget i 2014.

Regler for digital signatur i EU

I 2011 vedtog Europa-Kommisionen en forbedring af det oprindelige elektronisk signaturdirektiv. Hermed sikrede EU endnu et skridt på vejen mod et fælleseuropæisk digitalt marked, hvor alle europæiske medlemslande anerkender hinandens elektroniske signaturlove. I 2014 vedtog de en forordning kaldet eIDAS.

Målet med eiDAS er at skabe sikkerhed og tillid til digital signatur ved at udforme et gensidigt anerkendelsessystem for elektronisk signatur i alle EU's 28 medlemslande og Schweiz. EU ønskede altså at skabe det, de kalder interoperabilitet og gennemsigtighed. Ved at have et fælles digitalt marked, ønsker EU at forhindre cyber-kriminalitet og øge borgernes rettigheder ved at gøre det nemmere at lave handler og indgå aftaler på tværs af EU's medlemslande.

Digital signatur er bindende ligesom håndskrevne underskrifter i hele EU. For at det skal virke og være gyldigt skal den digitale signatur give unik identifikationsinformation, som er forbundet til underskriverne og det skal desuden være muligt at identificere det data, som er underskrevet, eksempelvis kontraktens indhold eller det der købes i en handel.

Verdenskort over gyldighed af digital signatur

Digital signatur i resten af verden 

Ud over i EU anerkendes digital signatur i det meste af Vesten, altså USA, Canada, Australien og New Zealand. Derudover virker det i flere asiatiske, sydamerikanske og afrikanske lande. Denne side giver et fint overblik over reglerne i de enkelte lande. Regler der kan varierer meget fra land til land.

I USA reguleres digital signatur ud fra en Uniform Electronic Transactions Act (UETA), der harmoniserer reglerne på tværs af de 50 delstater. Her fremgår det, at digital signatur er gyldigt på linje med fysisk signatur: "If a law requires a record to be in writing, an electronic record satisfies the law."

Masser af gratis e-bøger!

I vores Library finder du en masser af viden og indsigt i form af gratis e-bøger. Lær blandt andet mere om jura, digitalisering og moderne teknologier.

Jamen, ja tak!

Effektiv kontrakthåndtering til moderne virksomheder

Udform, underskriv og opbevar dine kontrakter
sikkert og digitalt, ét sted.

Book en demo

Ansvarsfraskrivelse: Denne oversigt er kun til orienteringsformål og kan ikke henregnes som juridisk rådgivning

Read more:

No items found.