Denne artikel er en kort guide til juridiske tvister og de forskellige måder, de kan afgøres på.

Tilbud! Få styr på dine juridiske dokumenter med Contractbook.
Tryk her gratis.

Tvister er åbne uoverensstemmelser eller konflikter, som ofte kommer i form af retssager eller længerevarende meningsudvekslinger. I tilfælde af tvister er det godt at have en veludført og præcis kontrakt til at afgøre de forskellige parters retsstilling og i sidste ende begrænse omfanget. Tvister optræder eksempelvis, hvis parterne i en købsaftale er uenige om, hvorvidt den ene part har misligholdt en aftale. Det kan også være, hvis en lønmodtager føler sig uretmæssigt opsagt af sin arbejdsgiver. Ved mindre begge parter kan nå til enighed, vil det ende med en tvist.

En tvist kan afgøres på mange måder, men det mest er almindelige er eksempelvis ved en retssag, en voldgiftsret eller et forlig. En god kontrakt, eksempelvis en ejeraftale eller en fortrolighedsaftale er lavet til at undgå tvister. Skulle de alligevel være grunde til dem, er det fordelagtigt hvis kontrakten indeholder beskrivelser af proceduren. Her bør man eksempelvis beskrive, hvor tvisten skal afgøres (værneting).

Retssag 

For at en tvist ender i en retssag, skal en involveret part indlevere en stævning. Herefter skal modparten besvare stævningen med et svarskrift.

Selve retssagen kan tage op til 6-18 måneder, da man skal afholde retsmøder, så sagen kan berammes til selve hovedforhandlingen i retten. 

Man bør altid forholde sig til sagsomkostningerne forud for beslutningen om at anlægge en retssag. Alle retsager indebærer en risiko for, at man ikke har en stærk sag (procesrisikoen). Derfor bør man altid overveje, om det overhovedet kan betale sig at anlægge sagen. Retsplejeloven klargør nemlig, at taberen af en retssag skal betale sagsomkostningerne.

En tvist afgøres i sidste ende ved en retssag
Tvister afgøres i sidste ende ved en retssag

Voldgiftsret 

Normalt afgøres en tvist i domstolene, men det er også en mulighed at afgøre tvisten ved voldgift. Det betyder, at man erklærer sig indforstået med at lade en sagkyndig opmand afgøre tvisten endeligt, så den bliver bindende for de involverede parter. Det forudsætter at begge parter er enige, og kan eventuelt indskrives i en aftale. 

Voldgift er altså en slags privat ret, hvor parterne selv vælger en eller flere voldgiftsdommere. Fordelen er, at man opnår hurtigere afgørelse, og at det oftere er billigere end normale retssager. Samtidig undgår man offentlighedens søgelys og dermed dårlig omtale ved en privat retssag. 

Forlig ved tvister

Et forlig betyder, at parterne forhandler sig frem til en løsning af en tvist. Hermed afsluttes sagen uden dom.

Da mange retssager for begge parters vedkommende indebærer en risiko for, at de ikke får medhold i deres standpunkt (procesrisikoen), kan det være en fordel at lave en forligsmæssig løsning af sagen.

Hvis et forlig er indgået og godkendt af en domstol, har det samme kraft som en dom, mens det i privat sammenhæng har virkning som en kontrakt.

Masser af gratis e-bøger!

I vores Library finder du en masser af viden og indsigt i form af gratis e-bøger. Lær blandt andet mere om jura, digitalisering og moderne teknologier.

Jamen, ja tak!

Effektiv kontrakthåndtering til moderne virksomheder

Udform, underskriv og opbevar dine kontrakter
sikkert og digitalt, ét sted.

Book en demo

Ansvarsfraskrivelse: Denne oversigt er kun til orienteringsformål og kan ikke henregnes som juridisk rådgivning

Read more:

No items found.