5 forhindringer for innovation af advokatbranchen

Partnerstrukturer, adfærdsmekanismer og økonomiske incitamenter. Der er masser grunde til at undgå fornyelse. Vi tager et kig på, hvad der forhinder advokatbranchen i at innovere.

Den digitale transformation har for længst forandret den finansielle sektor radikalt. De finansielle markeder regeres af i høj grad af algoritmer, og den gode revisor skal ikke bare kunne navigere i et regnskab, men også begå sig i et gennemdigitaliseret setup med et væld af produkter. At det samme endnu ikke gør sig gældende i advokatbranchen, er ikke nogen hemmelighed. Legal tech suppleres ofte af termer som potentiale og fremtid, og det er altid en historie, når et advokatselskab begynder at benytte sig af en ny AI-teknologi. Læs eksempelvis, hvordan Advokatwatch gør legal tech til en nyhed.

Men hvad er egentlig årssagen til advokatbranchens tøven? 

Forhindringer for innovation i advokatbranchen

1. Partnerstrukturen

Ifølge et studie fra Altman Weil peger cirka 70 % af partnerne på dem selv, som den største forhindring for forandring. En partnerdrevet struktur kan modarbejde incitamentet til innovation, da man i højere grad har kortsigtede profithensyn for øje. Det skyldes særligt, at partnerstrukturen er en individuel forretningstruktur, som i grunden er flere forretninger samlet i én. Innovation koster penge, hvilket tydeligt kan aflæses ud fra den trend, at det primært er de største advokatselskaber, som driver innovationen. Da en partner typisk har arbejdet i mange år for at få sin andel af overskuddet, vil manglende udbetaling af et udbytte kunne være en forhindring. Innovation handler ofte om at fremtidssikre sig og der kan være lange udsigter til udbytte. Så hvis en partner har mere kortsigtede mål for øje, vil det kunne være en forhindring for investeringer i teknologi.

2. Det økonomisk incitament

Det går godt i advokatbranchen. Faktisk viser Danske Advokaters seneste rapport Advokatbranchen i tal en flot vækst på 4.3 % de seneste år. Dermed udgør den samlede omsætning for advokatbranchen et sted mellem 12 og 14 milliarder kroner. 

Hvorfor skal man egentlig kan ændre på en vindende formular? Når der ikke er nogen krise, er det ofte svært at se det akutte behov. Derudover er selve forretningsmodellen en potentiel forhindring, da man ikke belønnes for effektivitet, når man tjener sine penge på at sælge løbende timer. Så længe timemodellen er den mest gængse, vil der altså være færre presserende økonomiske incitamenter for at innovere.  

3. Lovgivningen

Så længe advokaterne er beskyttede af loven, vil der også være færre incitamenter til den store fornyelse. Ifølge retsplejeloven må advokatvirksomhed udelukkende udøves af et advokatselskab, som skal være ejet af advokater. 

I England har man liberaliseret advokatbranchen, hvilket har øget konkurrencen fra digitale produkter, konsulenthuse og revisionsselskaber, der typisk er mere digitaliserede. Det tvinger i højere grad de klassiske advokatselskaber til at tænke i mere digitale baner.

4. Præcedens-kulturen

Præcedens er et af de bærende principper i retssystem. Så væsentlig en kulturel markør kan ikke undgå at have effekt på advokaternes generelle virke. Det juridiske system skal være en konservativ størrelse, fordi det er en vigtig og stabiliserende faktor i et samfund. 

Man tillader normalt ingen fejlmargin for advokater. Da innovation per definition medbringer risici, strider det princip mod lysten til de teknologiske landvindinger. Som en partner i Horten fortalte til K-News: ”Vi er ikke så glade for risiko i advokatbranchen, så vi vil alle sammen gerne være den smarte second mover.”

 5. Advokaternes adfærdspsykologi

Larry Richard og hans amerikanske konsulentvirksomhed, LawyerBrain, har lavet ekstensive psykologiske studier af advokaters adfærd. Han peger på, at advokater i gennemsnit har nogle typiske personlighedstræk, der gør dem mindre tilbøjelige til at prøve nye ting: ”Advokater scorer meget lavt på åbenhed for forandring. (…) Folk der er skeptiske, autonome og sensitive overfor kritik er naturligt mindre risikovillige. De fokuserer på alt, der kan gå galt, frem for alt der kan gå godt, og de er bange for at modtage kritik for noget, de gør galt.”, fortæller han her. 

Den slags adfærd styrkes desuden af, at advokater lever af at minimere risiko og sikre compliance.