Aftaleloven

Aftaleloven fastsætter, hvordan aftaler indgås. Lovens mest grundlæggende princip er “pacta sunt servanda”, som er latin for “Aftaler skal holdes”. Det vil sige, at parter i en aftale skal holde sig til det, de sammen har fastlagt. Det betyder samtidig, at aftaleloven er reguleret, så begge parter kan dømmes til at skulle udfylde deres del af aftalen, hvis de ikke efterlever en forpligtelse. Samtidig har en part ret til at ophæve en aftale, hvis modparten misligholder en klausul eller bestemmelse. 

En aftale indgås mellem to eller flere parter og består af to grundlæggende elementer: Et løfte og et accept af et løfte. Aftaleloven indeholder også regler for fuldmagter, som du kan læse mere om her. 

Aftale i aftaleloven 

Aftaleloven gør det klart, at et tilbud er bindende, når det er kommet frem. Når tilbuddet er accepteret, er det bindende for begge parter. Har man fastsat en frist for tilbuddet, skal det dog accepteres inden da. Kommer accepten for sent eller bliver tilbuddet afslået, er det ikke længere gældende. 

Aftaler han indgås mundligt, skriftligt og digitalt. Det er dog svært at bevise, at man har indgået en aftale, hvis den er mundtlig. 

Gyldige og ugyldige aftaler 

Der kan være situationer, hvor en aftale ikke er bindende, selvom den er blevet indgået. Det kan være, hvis man har en fortrydelsesret og den benyttes inden udløb. Det kan også være, hvis aftalen strider imod dansk lov eller almindelig ærbarhed. Man kan altså ikke indgå aftaler om ulovlige forhold og derefter forvente, at de er bindende. 

Nogle gange vil man også indskrive forhold om force majeure og hardship. Så man slipper for at overholde en aftale, hvis der er kommet noget uforudset i vejen. Det kunne eksempelvis være en naturkatastrofe eller en strejke. 

Generelt må en aftale ikke være udsædvanlig byrdefuld for den ene part. Det er særligt noget, man bruger for at beskytte forbrugeren. Gyldige aftaler skal ifølge aftaleloven indgås frivilligt og aktivt. Man kan altså ikke tvinge, true eller udøve vold mod en person for at få dem til at indgå en aftale. En aftale kan samtidig ikke indgås passivt, og man må ikke udnytte en anden persons afhængighedsforhold eller manglende indsigt i et forhold, hvis der er et væsentligt misforhold.

Man kan også læse mere om dette i artiklen om den gode kontrakt.