Algoritme

For at få en computer til at udføre en opgave, må du først skrive et computerprogram. Men for at du overhovedet kan skrive et computerprogram, må du fortælle computere, skridt for skridt, hvad du vil have den til at gøre. En algoritme er den instruktion eller formel, som skridt for skridt fortæller en computer, hvordan den skal udføre og løse en bestemt opgave. Du kan sammenligne en algoritme med en kogebogsopskrift. En opskrift fortæller dig, hvordan du skal løse et problem (bage en kage), og en algoritme instruerer en computer i, hvordan den skal løse sit (eksempelvis udregne den hurtigst mulige rute mellem to punkter på et landkort).

Hvad er en algoritme?

En algoritme er i matematisk forstand en utvetydig beskrivelse af, hvordan man løser et problem. Algoritmen er lavet til at finde en løsning uanset, hvordan problemet ser ud. Et klassisk eksempel er, at man vil have sorteret et kortspil, uanset hvordan et kortspil er lagt. En algoritme afgør sorteringen skridt for skridt og i hvilken rækkefølge. Fungerer en computer efter en dårlig og langsom algoritme, vil selv den hurtigste computer kunne virke langsom.

Hvordan bruges algoritmer?

Algoritmer bruges i alle former for computerprogrammer. Det angiver for programmet, hvordan det skal løse en specifik opgave. I dag bruges algoritmer alle vegne. De bestemmer, hvad du præsenteres for i det Facebook-feed, hvilke søgeresultater du får når du søger på Google, hvilken rute du skal tage via din GPS og hvilke tilbud, du får på Amazon. De står også for en væsentlig del af verdens aktiehandel. Det er typisk mennesker, der skriver algoritmer, men der er og masser af eksempler på, at en algoritme er blevet skrevet af machine learning, altså kunstige intelligens.  

De senere år er der kommet mere og mere fokus på algoritmer. Det skyldes blandt andet nogle uheldige mønstre, og at nogle algoritmer får uset meget magt over et almindeligt menneskes liv - også på en uhensigtsmæssig måde. Eksempelvis har der været fokus på, at Facebook er designet til at vise folk, hvad de i forvejen godt kan lide. Dermed skaber Facebook en ekkokammer-mekanisme, som øger den politiske polarisering. Det kan man lidt kækt kalde algoritmisk radikalisering.