Anpartsselskab (ApS)

Hvad er et anpartsselskab? 

Ligesom iværksætterselskaber og aktieselskaber er et anpartsselskab en virksomhedsform. Et anpartsselskab forkortes ApS og det er som et reguleret kapitalselskab en af de mest benyttede selskabsformer i Danmark. Det er kendtegnet ved, at man kan stifte det med 50.000 kroner i anpartskapital. Derudover er fordelen, at ejeren højst mister de penge, de har indskudt i tilfælde af en konkurs. Har man indskudt 50.000 kroner, mister man altså kun 50.000 kroner i tilfælde af en konkurs. Dermed kan man beskytte resten af sin formue.

Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere, og det kan både være en privatperson eller et andet selskab. Ejerandelen bestemmes af, hvor mange penge hver ejer har indskudt i selskabet. Det skal til hver en tid fremgå af selskabets ejerbog.

Som med aktieselskaber (der kræver en kapital på 500.000 kroner) skal anpartsselskaber rette sig efter selskabsloven, som du finder i sin fulde længde her. Desuden har Erhvervsstyrelsen ret til at fastsætte regler for blandt andet kommunikation. Det er også et krav til anpartsselskaber, at deres årsregnskab bliver revideret af en statsautoriseret og registreret.

Anpartskapital i et anpartsselskab (ApS)

Ifølge selskabsloven skal man have 50.000 kroner i anpartskapital, når man stifter et anpartsselskab. Denne startkapital kan indskydes med kontanter eller aktiver, men sidstnævnte kræver en vurderingsberetning foretaget af en revisor. 

Ved kun at have 50.000 kroner i anpartskapital, har man kun begrænset hæftelse, hvis virksomheden går konkurs. ApS skal derfor indgå i virksomhedens navn, så leverandører og samarbejdspartnere er opmærksomme på virksomhedens konstruktion. 

‍

Dokumentation og registrering 

Når man stifter et anpartsselskab, skal man have et stiftelsesdokument, et anparthaverfortegnelse og en protokol. Stiftelsesdokumentet skal indeholde selskabets vedtægter og oplyse om navn, adresse, formål og dato. Da et anpartsselskab skal have en direktion eller en bestyrelse, skal disse også fremgå. 

Det skal dog nævnes, at der kan være krav om, at medarbejdere skal være en del af en virksomheds bestyrelse, hvis der er over 35 ansatte beskæftiget i løbet af de seneste tre år. Man kan desuden vælge at angive, hvem der har tegningsregel. Det vil sige, hvem der har ret til at træffe beslutninger på vejne af firmaet. Ethvert ApS skal desuden have sig et CVR-nummer.

‍

‍

En ejerbog beskriver ejerforholdet i selskabet og er lovpligtigt for alle kapitalselskaber. Ejerbogen skal indeholde ejernes navne, adresse og den procentvise andel af selskabets kapital. Stemmeret skal også anføres. Læs mere om overdragelse af anparter her.

Vedtægterne er virksomhedens interne retningslinjer. Ikke desto mindre er de offentlige, så det kan være en fordel at holde dem på et minimum og i stedet lade en ejeraftale beskrive selskabets regler i detaljer. En ejeraftale klarlægger aftaler mellem virksomhedens ejere. Det er kan man gå lidt mere i detaljen og beskrive ens aftale vedrørende forkøbsret, deadlock og værneting. Det vil altså sige, hvordan man løser konflikter internt i selskabet.

Ejer man et anpartsselskab, har man pligt til at afholde generalforsamlinger en gang årligt samt indlevere regnskaber ved slutningen af regnskabsåret. Årsregnskabet skal underskrives af direktionen eller bestyrelsen og indeholde en række fastlagte elementer, som er beskrevet i den selvstændige artikel.

Ønsker du en virksomhedsform med færre administrative krav men personlig hæftelse, kan du læse mere om interessentskaber.

Beskatning af et anpartsselskab

Årets resultat beskattes med 25 procent selskabsskat. Et udbytte på under 48.300 beskattes med 28 procent, mens udbytteskatten for det resterende er på 42 procent. Skatteregnskabet skal være udarbejdet eller revideret af en revisor, når det bliver offentliggjort i regnskabet. Et anpartsselskab er nemlig omfattet af bogføringsloven.