Arveloven

Arveloven bestemmer, hvis du ikke opretter testamente. Det vil sige, at hvis du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt efter arveloven. Arveloven indeholder mange blandede regler. Her gennemgås nogle af de centrale regler, der har stor betydning for dig og dine efterladte. Ifølge Arveloven er der de tre følgende arveklasser. ‍

Arveklasse 1 – ægtefæller og børn

‍Dine børn og ægtefælle arver ligeligt. Det vil sige, at de skal dele den arv, som du efterlader dig. Arven til børnene skal dog deles, idet ægtefællen arver 50% mens børnene skal dele de resterende 50% ligeligt. Hvis et eller flere af dine børn er afgået ved døden, så arver dine børnebørn ligeligt den andel, som dit barn skulle have arvet.

Har du ikke børn, arver din ægtefælle hele arven. Hvis du ikke har en ægtefælle, men børn, arver børnene ligeligt efter dig.

‍Arveklasse 2 – forældre, søskende og deres børn

‍Hvis du ikke efterlader dig børn eller ægtefælle, er det personerne i arveklasse 2, som arver efter dig. Det vil i første omgang være dine forældre, der arver dig ligeligt. Er begge dine forældre eller én af dem gået bort, vil arven som skulle være tilfaldet dem eller den pågældende, tilfalde dine halv- eller helsøskende ligeligt.

Hvis du hverken efterlader dig forældre eller halv- eller helsøskende, er det dine nevøer og niecer, der arver ligeligt.

‍Arveklasse 3 – bedsteforældre eller mostre, fastre og onkler

‍Hvis du ikke efterlader dig arvinger efter arveklasse 1 eller 2, vil det være personerne i arveklasse 3, der skal arve efter dig. Det vil være dine bedsteforældre, der ligeligt skal arve dig. Er en eller flere af dine bedsteforældre gået bort, er det dine fastre, mostre og onkler, der arver den andel, som den pågældende skulle have arvet.

Arveloven fastslår, at der ikke er flere legale arvinger, og derfor tilfalder arven efter dig Staten, hvis du ikke har arvinger, der hører under ovenstående arveklasser. Hvis ikke arveklasserne passer til ønskerne i din situation eller at der er risiko for, at arven efter dig tilfalder Staten, bør du oprette et testamente.

‍Regler om tvangsarv i arveloven

‍Selvom du opretter et testamente, kan du ikke frit bestemme over ¼ af arven efter dig, hvis du har børn eller ægtefælle. Arveloven hjemler regler for ”tvangsarv” og hvem den tilfalder. Tvangsarvinger er dine børn og ægtefælle. Såfremt dine børn måtte være afgået ved døden og har efterladt sig børnebørn, er det børnebørnene, der er tvangsarvinger.

Størrelsen på tvangsarven afhænger både af, hvor mange børn du har og om du er gift. Det følger af arveloven, at en fjerdel af en livsarvings arvelod er tvangsarv. Hvis du efterlader dig både livsarvinger og ægtefælle, udgør livsarvingernes tvangsarv en ottendedel ligesom ægtefællens tvangsarv udgør en ottendedel. Det samme er tilfældet, hvis man som samlevende har oprettet et udvidet samlevertestamente.  

Omregnet i procenter vil det betyde, at dine tvangsarvinger til sammen har ret til 25% af din arv. Den ene halvdel (12,5%) går til din ægtefælle, mens dine børn sammen skal dele de resterende 12,5%. Den resterende del af arven betegnes friarv, og arvelader kan frit testere herover.

‍Regler om uskiftet bo

‍En anden del af Arveloven, og som har stor betydning for mange, er reglerne om uskiftet bo. Ifølge Arvelovens § 17, kan en ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue, hvis der er fælles børn.

Arveloven sætter dog nogle begrænsninger i muligheden for at sidde i uskiftet bo. Retten til uskiftet bo er eksempelvis begrænset, hvis afdøde efterlader sig børn fra tidligere forhold (også kaldet særbørn), idet det kræver et samtykke fra disse, før den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Derudover har den længstlevende ægtefælle ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde har oprettet en ægtepagt om fuldstændigt særeje, ligesom at afdødes bo ikke kan udleveres til uskiftet bo, hvis den længstlevende ikke råder over tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Arveloven er omfattende, og indeholder 105 paragraffer fordelt på 21 kapitler. En stor del af reglerne kan du fravige ved testamente, således at det ikke er arveloven, der dikterer, hvordan boet efter dig skal behandles. Du bør derfor overveje at oprette et testamente, således at du sikrer, at der tages hånd om dine arvinger efter dine ønsker.

Brug for et testamente?  

De fleste mennesker kan med fordel oprette et testamente. Kontakt Storm Advokatfirma, hvis du ønsker generel information om arveloven eller opret selv et testamente på vores digitale testamente-generator. De er både juridisk gyldige og de tilgodeser dine særlige ønsker.