Arvingerne

Arvingerne

‍Ifølge Arveloven er der tre arveklasser, og det er de arvinger som vi kalder ”De legale arvinger”. De tre arveklasser er:

• Arveklasse 1 – ægtefæller og børn.
• Arveklasse 2 – forældre, søskende og deres børn.
• Arveklasse 3 – bedsteforældre eller mostre, fastre og onkler.

Der er altså ikke flere legale arvinger, og derfor tilfalder arven efter dig Staten, hvis du ikke har arvinger, der hører under ovenstående arveklasser. Der er mulighed for at ændre på arveklasserne ved at oprette et testamente, såfremt der skal springes et led over eller arven skal gå til andre arvinger.

Selvom man opretter et testamente, sætter arveloven nogle begrænsninger, idet man ikke kan afskære sine tvangsarvinger fra at modtage sin tvangsarv. Tvangsarvinger er dine børn og ægtefælle. Børn benævnes også livsarvinger. Såfremt dine børn måtte være afgået ved døden og har efterladt sig børnebørn, er det børnebørnene der er tvangsarvinger.

Såfremt du hverken efterlader dig børn/børnebørn eller ægtefælle, har du ingen tvangsarvinger, og du kan derfor frit testere over hele din arv.  

Hvordan behandles boet?

‍Vi har set eksempler på, hvordan arvingerne kan blive splittet pga. de konflikter, der kan opstå mellem dem når en far, mor eller søskende er gået bort. Det er en svær tid, og arvingerne er følelsesmæssigt presset over den givne situation og det efterfølgende forløb.  

Skifteretten indkalder til et møde ca. 4 uger efter dødsfaldstidspunktet. Her skal det undersøges hvem der er arvingerne og hvad der skal ske med afdødes bo. Dødsboet kan behandles på flere måder, herunder bl.a. ved privat eller offentligt skifte.

Ved privat skifte er det arvingerne selv, der skal stå for at skifte boet. Det vil sige, at det er arvingerne selv, der behandler boet, herunder laver boopgørelse og fordeler arven mellem sig. Det kræver også, at arvingerne er enige, og det kan i mange situationer være svært.

Alternativet kan være et offentligt skifte, som varetages af skifteretten og evt. en bobestyrer. Her kræves det ikke, at arvingerne er enige. I testamentet kan det angives, hvordan du ønsker, at dit bo skal behandles, herunder også om arvingerne skal være bistået af en advokat eller ej.  

‍Arving eller legatar

‍Ved dødsbobehandlingen er der forskel på, om en person, der skal arve, kan kategoriseres som arving eller legatar. Arvingerne har medbestemmelsesret i behandlingen af dødsboet. Det har en legatar derimod ikke. Dette kan der også tages højde for i testamentet.

Har man angivet sin niece til at arve en bestemt pengesum (eks. kr. 10.000) eller en bestemt genstand, da vil niecen automatisk være legatar, og dermed vil hun ikke have stemmeret i boet såvel som de øvrige arvinger. Oplyser man i testamentet, at de 4 niecer skal arve ¼ af arven hver, da er de automatisk arvinger.

Vurderingen af om den der skal arve har medbestemmelse eller ej, afhænger altså af, hvad der er bestemt den pågældende skal arve.

Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på dette i testamentet, og overvejer at angive arvingen som ”arving” og dermed give vedkommende medbestemmelsesret, såfremt dette er ønsket. Du skal du notere dig, at Skifteretten i særlige tilfælde kan bestemme, at en legatar skal have medbestemmelsesret og omvendt at en af arvingerne skal have status som legatar og dermed ikke medbestemmelsesret.

Har du brug for et testamente?

De fleste mennesker kan med fordel oprette et testamente. Kontakt Storm Advokatfirma, hvis du ønsker generel information om arveloven eller opret selv et testamente på vores digitale testamente-generator. De er både juridisk gyldige og de tilgodeser dine særlige ønsker.