Blockchain

Når man skal have verificeret en transaktion, det kunne være en kontrakt eller overførslen af et pengebeløb, vil man typisk have et vidne på transaktionen. Det kunne eksempelvis være en advokat eller en bank. Da det omfatter ganske få aktører, vil transaktionen være sårbar overfor svindel, eksempelvis hackere der går ind og ændrer i transaktionens indhold eller en af parterne, der forsøger at benægte transaktionens eksistens.

Men med en blockchain vil man til gengæld have mange hundrede vidner til en transaktion, hvormed det vil være sværere at manipulere med aftalen. For at ændre i transaktionens indhold, vil man da skulle ændre i alle hundrede vidners log på samme tid.

Hvad er blockchain? 

Blockchain er den populære betegnelse for “distributed ledger technology” (DLT) og kan oversættes til blokkæde. Det bruges primært som en åben og distribueret journal eller database, hvor man kan registrere og verificere transaktioner. 

En blockchain består af en række forbundne blokke, der henviser til hinanden og indeholder nogle kryptografiske informationer; herunder et tidsstempel og et antal transaktioner, der konstant valideres af et peer-to-peer netværk. Når en transaktion er registreret, kan man derefter kun foretage ændringer ved at ændre i alle de efterfølgende blokke. 

Dermed er det meget svært at manipulere med transaktioner, der indgår i en blockchain. Teknologien inkluderer desuden en række algoritmer (kaldet protokoller), der håndhæver processen bag enhver validering af nye transaktioner. 

Alt kan hackes, men når en blok ændres, vil de efterfølgende også blive det. Dermed kan man altid gå tilbage og spore ændringer i kæden. Man kan altså ikke bare hacke en maskine, men er oppe imod et helt netværk. 

Hvornår bruges blockchain? 

Blockchain bruges primært i legal techs og i den finansielle sektor, hvor det er blevet synonym med udbredelsen af kryptovaluta og Bitcoin. Idémanden bag Blockchain (der går under pseudonymet Satoshi Nakamoto) offentliggjorde således allerede i 2008 teksten Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System. 

Blockchain forstås også nemmest i sammenhæng med Bitcoin, hvor teknologien opretholder og distribuerer et arkiv af samtlige transaktioner i systemet. Når transkationen opstår i Bitcoin-systemet (eksempelvis når valutaen bitcoin sælges i en bestemt kurs), registreres den i et offentligt register, som alle besidder. Disse transaktionsregister er bygget i sammenkædede blokke (en blockchain), som alle henviser til hinanden, hvormed det er umuligt at manipulere og forfalske. 

Fremtiden for blockchain 

Det det er essentielt for blockchain-teknologiens funktionsdygtighed, at en række aktører stiller deres computer- og serverkraft til rådighed, hvorigennem protokollerne eksekveres. Disse “minere” opretholder altså systemet, og belønnes med kryptovaluta. Det er dog en meget servertung proces, der kræver enormt meget energi. Derfor er der alfa og omega, at man får mere vedvarende og grøn energi for at blockchain kan blive mere udbredt. 

Blockchain/DLT anerkendes af EU' organer for at tilvejebringe innovative økonomiske systemer, som er i overensstemmelse med en række af Unionens politiske mål. Indflydelsesrige finansielle institutioner, herunder Europas Centralbank og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed anskueliggøre en række alvorlige risici, som nødvendigvis skal forebygges. Til trods herfor anerkender Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, at blockchain-teknologien bør omfavnes og anvendes til innovative formål, også udenfor den finansielle sektor. Den kan nemlig både være med til at afhjælpe møntfalskneri, hvidvaskning, sikring af ophavsrettigheder og registrering ved valg.