Cloud
Introduktion til begrebet cloud
Denne artikel giver en kort introduktion til cloud-teknologi, hvor informationer opbevares på eksterne servere.
Cloud (på dårligt dansk også kendt som skyen) er en betegnelse for en række internetbaserede teknologier og løsninger. Her er eksempelvis software, databaser, opbevaring, analyseredskaber eller netværker tilgængelige online. Firmaer der tilbyder den slags service kaldes cloud-udbydere og tjener oftest penge for brug af servicen ved en abonnementsbetaling.
Cloud er et paradigme, som er blevet meget populært de senere år med produkter som Dropbox og ICloud, hvor man kan opbevare sine dokumenter eksternt og digitalt. Dermed gå de ikke tabt, hvis man mister sin computer.

Fordele ved cloud
Fordelen ved at bruge cloud-løsninger er, at man ikke behøver at installere eller skabe egen software. Da man heller ikke skal vedligeholde sin software, kan man i stedet fokusere på sin kerneaktivitet. Man hører af og til skeptiske udfald mod Cloud-teknologi, fordi det frygtes at være farligt. Man skal dog huske på, at en email også er en cloud. Ofte vil Amazons datacentre (hvor en stor del af danske hjemmesides servere opbevares) mere sikrede en private servere.
Cloud-løsninger er ofte billige at bruge, netop fordi man ikke skal købe hardware og software. Man slipper desuden for at opsætte sine egne datacentre, som kræver meget elektricitet til både drift og nedkøling.
En af fordelene med cloud computing er, at det er nemt at skalere. Man kan nemt dele dokumenter over hele verden og det er nemt at skalere resurserne efter behov for eksempelvis opbevaring og adgang. Man kan samtidig tilgå cloud-løsningen fra alle steder med en internetforbindelse og med alle computere, så længe man har adgang - oftest med et brugernavn og et password.
Contractbook som cloud
SaaS-platforme (software as a service) er software, der lagres eksternt. Contractbook er et eksempel på sådan en sådan SaaS-platform. På Contractbook kan man opbevare sine skabeloner, kontrakter og aftaler i skyen, så de ikke går tabt, hvis der sker noget med ens computer.
Samtidig er det muligt at tilgå sine aftaler fra alle steder i verden, og man kan nemt give flere personer adgang til de samme dokumenter. Ved at dele adgangen til sine juridiske dokumenter med advokater og kolleger, sikrer man at få de bedste og mest tilfredsstillende aftaler. Altså faciliterer Contractbook et cloud-baseret contract management system.