Culpa

Culpa er et juridisk udtryk, der betyder skyld, forseelse, uagtsomhed eller synd. Det er ikke nedskrevet i dansk lov, men udgør alligevel et almindeligt retsgrundlag. En god kontrakt vil indeholde nogle betingelser for erstatning i tilfælde af misligholdelse. Hvis ikke erstatningskravet kan tilbageføres til en kontrakt, vil man kunne bruge culpareglen som retspraksis. 

Når en person har handlet culpøst betyder det, at vedkommende har voldt skade ved at handle forsætligt eller uagtsomt. Dermed kan det bruges til at afgøre en tvist. For at have overtrådt culpareglen skal man altså have afveget fra et anerkendt adfærdsmønster i sin skadegørende handling. Handlingen skal altså være påregnelig.

Tidligere brugte man en Bonus Pater Familias (den gode familiefar) - en ufejlbarlig person, som sammenligningsgrundlag. Man har dog accepteret, at folk ikke er ufejlbarlige. Derfor er Bonus Pater Familias-konceptet under udfasning. 

Man bruger blandt andet culpa ved færdselsskader eller hvis en virksomhed har begået miljøforurening. 

Betingelser for culpa 

Først og fremmest skal der være lidt et økonomisk eller kapitaliserbart tab, som ikke er dækket af en forsikring. Tabet kan altså ikke være udregnet i affektionsværdi, da man ikke kan betale erstatning for affekter. Der skal desuden være en kausalitet mellem tabet og den culpøse handling. Her kommer så det interessante; handlingen skal være påregnelig for at en person skal kunne stilles til ansvar med culpa som erstatningsgrundlag. Skaden skal desuden være adækvat. Det vil sige, at den ikke må være så atypisk, at det ikke har været til at forudse den. 

For at en person har handlet uforsvarligt eller uagtsomt, må vedkommende have kunnet forudse eller forestille sig, at handlingen ville kunne medføre tabet. En force majeure er eksempelvis et element, som unddrager sig culpa, fordi det ikke er en påregnelig omstændighed. 

Man kan også blive fritaget for erstatning, hvis ved forurettede selv har handlet uagtsomt og dermed selv har en skyld.