Introduktion til dækningsbidrag og dækningsgrad
Når en virksomhed sælger et produkt, er der omkostninger, der er direkte forbundet med selve salget. Det kan være produktion af varen, råmaterialer, emballage, fragt osv. Et dækningsbidrag er det beløb, der er tilovers, når de omkostninger er betalt. Pengene kan herefter bruges til at betale de faste omkostninger, renter og skabe et overskud.
Et dækningsbidrag er derfor ofte altafgørende for mange virksomheder. Det viser, hvorvidt salgsprisen er sat korrekt, om den nuværende produktion af varen kan betale sig, og hvor der er mulighed for at øge virksomhedens overskud.
Ikke alle typer brancher eller forretninger arbejder med et højt dækningsbidrag. Det er, fordi dækningsbidraget kun tager højde for den enkelte vares værdi, ikke volumen. Hvis man sælger mange varer, behøver man ikke have et højt dækningsbidrag eller en høj dækningsgrad.
Dækningsbidraget er heller ikke et tegn på, hvorvidt en virksomhed giver overskud. Hvis de faste omkostninger, såsom løn til ansatte, leje af kontorer, renter m.m. er højere end dækningsbidraget, vil virksomheden få underskud.
Dækningsbidraget kan altid findes i virksomhedens årsregnskab.
For at fastslå dækningsbidraget skal du vide, hvad dine faste og variable omkostninger er for hvert salg. De faste omkostninger er omkostninger, der sjældent ændrer sig – bestemt ikke fra måned til måned. De er udgifter, der ville være til stede selv uden et salg. Det kan være leje af kontorer, løn til de ansatte, forsikringer, lånerenter m.m.
De variable omkostninger derimod er afhængige af salg og produktion. Det er de direkte omkostninger ved salg af en vare. Det kan være udgifter til råvarer, materialer, energi, emballage, fragt m.m.
Når du skal beregne et dækningsbidrag, skal du fratrække de variable omkostninger. Det giver dig det beløb, du så kan bruge på at betale dine faste omkostninger. Når det er gjort, kan det resterende beløb ses som din virksomheds overskud. Du skal dog huske, at der stadig mangler at blive betalt moms på de enkelte varer og skat af din fortjeneste.
Dækningsgraden er en udregning af, hvor stor en procentdelen dækningsbidraget er af den totale salgspris. Hvis du for eksempel sælger din vare for 200,- kr., men varen koster 40,- kr. for dig at producere og fragte til kunden, så er dækningsgraden 20%.
Det er relativt simpelt at beregne en dækningsgrad. Det gør du ved at bruge to formler. Den første udregner dit dækningsbidrag. Den anden omdanner det tal til procenter. Formlen til at beregne dit dækningsbidrag er:
Dækningsbidrag = salgspris – variable omkostninger
For at få dækningsgraden, skal dækningsbidraget herefter omregnes til en procent af salgsprisen:
Dækningsgrad = (Dækningsbidrag / salgspris) * 100
Jo lavere dit dækningsbidrag, jo større et økonomisk råderum – og overskud – har du. Derfor skal du løbende være opmærksom på muligheder, der kan være med til at sænke dine omkostninger. Hvis det ikke er muligt, kan du også se om, du i stedet kan sænke din dækningsgrad.
Typisk, er der tre måder at sænke dækningsgraden:
Hvis du ikke kan sænke dækningsbidraget, men stadig har brug for at øge din virksomheds økonomiske overskud, kan du også tage et kig på dine faste omkostninger. Det kan være, at I kan flytte til et billigere kontor, have færre ansatte eller omlægge jeres lån. Du skal dog være bevidst om, at alle slags nedskæringer har en risiko for at skade din virksomhed.
The rich text element allows you to create and format headings, paragraphs, blockquotes, images, and video all in one place instead of having to add and format them individually. Just double-click and easily create content.
A rich text element can be used with static or dynamic content. For static content, just drop it into any page and begin editing. For dynamic content, add a rich text field to any collection and then connect a rich text element to that field in the settings panel. Voila!
Headings, paragraphs, blockquotes, figures, images, and figure captions can all be styled after a class is added to the rich text element using the "When inside of" nested selector system.