Digitalisering
Hvad er digitialisering?
Digitalisering beskriver den proces, hvor et fysisk fænomen gøres elektronisk og digitalt. Læs blandt andet om digitalisering af advokatbranchen.
Digitalisering beskriver den proces, hvor et fysisk fænomen gøres elektronisk og digitalt - altså overføres til en computer. Det kan eksempelvis være et gammel billedearkiv, som man ligger ind i en elektronisk database, eller den proces hvor en virksomhed begynder at arbejde elektronisk og digitalt med en del af deres forretning - eksempelvis kontrakter. Dermed bliver den information, man digitaliserer gjort langtidsholdbar, maskinlæsbar og ikke mindst mulig at kopiere uden at information går tabt.
Hvad er digitalisering?
Ved digitalisering omformer man et fænomen til tal (typisk 0'er og 1-taller i en computer). Man tager altså et ellers analogt fænomen og gør det elektronisk på en computer. Digitalisering er et af tidens store buzzwords, og man taler endda om digitaliseringen som den fjerde industrielle revolution.
Både det offentlige og private virksomheder verden over har fået øjnene op for de mange fordele ved at digitalisering. For det første effektiviserer det nogle processor, eksempelvis søgning af data, kommunikation og workflow. For det andet kan man automatisere nogle ellers manuelle dele af forretningen, så man sparer både tid og penge. Derudover kan digitalisering styrke sikkerheden i virksomheden - både privatlivssikkerheden og den økonomiske sikkerhed ved, at man ved hvor ens dokumenter er. Generelt er digitaliseringen en måde at skabe et strømlinet og effektivt flow af kommunikation.
Digitalisering af advokatbranchen
Den juridiske sektor har i mange år haltet bagefter, når det kommer til digitaliseringen af de centrale arbejdsgange. Det skyldes dels, at branchen er så profitabel, at det ikke har været nødvendigt, dels at så vigtige brancher som den juridiske typisk er og bør være mere konservative end andre. Derudover peger mange på, at advokatbranchens partnermodel, ikke er særlig fordrende for fornyelse og investeringer.
Ikke desto mindre er hypen omkring legal tech begyndt at vokse markant de senere år. Meget af snakken har handlet om kunstig intelligensformer og robotadvokater, der kan gennemlæse millioner af sagsdokumenter på få minutter og træffe fordomsfri afgørelser. Der er dog også mere simple og jordnære digitaliseringsprocessor i gang i branchen. Herunder finder man contract management systems som Contractbook Suits, digitale markedspladser for advokater og digitale lovsamlingen. Sidst men ikke mindst er der en række innovative men endnu ikke helt etablerede digitale teknologier, som særligt omhandler blockchain og smart contracts.
Der er delte meninger om, hvad digitalisering af advokatbranchen kommer til at betyde. På den ene side har du en gruppe, der mener, at teknologierne udgør en trussel for advokatbranchens kerneforretning, fordi en række mere manuelle processor bliver automatiserede og fordi nye digitale spillere tager markedsandele. På den anden side hører man argumenter om, hvordan digitaliseringen understøtter og effektiviserer den nuværende advokatbranche.