Force majeure

Hvad betyder force majeure? Begrebet er fransk for større kræft eller større magt. Det kendes allerede tilbage fra romerretten (latin: vis major) og betegner i juridisk forstand en hændelse, man ikke har indflydelse på. Det vil sige en hændelse, som hverken kan afværges eller forudsiges ved en aftales indgåelse. Force majeure bruges eksempelvis af luftfartselskaber, hvis dårligt vejr bevirker en aflysning, men det kan også være i tilfælde af eksempelvis krig, strejke eller naturkatastrofer.

Force majeure indgår ofte som en klausul i kontrakter for at fritage en eller flere parter tilfælde af en ekstraordinær situation. Altså en situation som parterne ikke af har kontrol over, og som forhindrer dem i at efterleve kontrakten, hvilket medfører en misligholdelse. Det kan eksempelvis fritage en part for at skulle betale erstatning.

Force majeure er et interessant begreb, når det sættes overfor det juridiske begreb culpa. Når en person eller virksomhed har handlet culpøst, har denne nemlig handlet forsætligt eller uagtsomt, hvorfor vedkommende vil blive pålagt et erstatningsansvar. Kan man forudse skaden, når man begår en handling, vil man altså kunne blive draget til ansvar for den.

Force majeure og ansvarsfritagelse

Når force majeure indgår i kontrakter, fungerer det for det meste som en ansvarsfritagelser i tilfælde af ydre omstændigheder, som en af parterne ikke har haft mulighed for at foretage forholdsregler overfor. Der er dog visse hændelige begivenheder, som ikke indgår, fordi man vurderer, at de kunne være afværget ved almindelig erfaring. Eksempelvis fritager brand ikke en part i af en kontrakt. 

Force Majeure bruges ofte i køb- og salgsaftaler, når der skal leveres en vare. Købslovens § 24 skriver: Ved køb af genstande, bestemte efter art, er sælgeren, selv om forsinkelsen ikke kan tilregnes ham, pligtig til at svare skadeserstatning, medmindre han har forbeholdt sig fritagelse derfor, eller muligheden af at opfylde aftalen må anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning, såsom ved hændelig undergang af alle genstande af den art eller det parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller lignende. 

Ifølge FN-konventionens afsnit om internationale køb kan en skyldner ikke erklæres ansvarlig, hvis vedkommende kan vise, at manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser skyldes en hindring, som ikke kan kontrolleres. Vær opmærksom på, at der er forskellige forståelser af begrebet i forskellige lande. 

‍

Nogle gange kan force majeure også bruges i ansættelsesretten. Hvis man eksempelvis bliver forhindret i at komme på arbejde på grund af ydre omstændighed, man ikke kan forudsige. Det kunne eksempelvis være en ulykke. Sygefravær kan eksempelvis også være lovligt fravær, men det forudsætter samtidig, at man ikke selv har skyld i erhvervelsen af sygdommen. Derfor opfattes tømmermænd eksempelvis ikke som lovligt fravær.

Hardship 

Nogle lande arbejder med hardship-klausuler. I denne retstilstand kan en domstol ændre en kontrakt eller bringe den til ophør på grund af ændrede forhold, som gør opfyldelsen urimelig byrdefuld for en part. 

Det kan være, hvis de forhold der lå til grund for aftalen, ændrer sig så meget, at parten ikke ville have indgået kontrakten, hvis denne havde kendt til forholdet. Et eksempel på hardship kunne være en prisstigning, der gør en aftalt pris urimelig. Hardship bruges blandt andet i tysk, italiensk og russisk ret. 

Forskellen på force majeure og hardship er, at force majeure gør opfyldelsen af kontrakten umulig, mens hardship bare gør den urimelig byrdefuld.