Fordring

En fordring er i juridiskforstand et tilgodehavende (som oftest penge). En fordring er altså retten til at kræve (fordre) noget af en anden. Den som har ret til at fordre, kaldes fordringshaverne eller kreditoren, mens modparten kaldes den forpligtede eller debitoren. 

Ofte understøttes en fordring af en låneaftale (også kendt som et gældsbrev). Her erklærer parterne sig enige om, at den ene skylder den anden noget. Oftest vil den slags låneaftaler eller gældsbreve indeholde bestemmelser om betingelserne for lånet, herunder størrelse, varighed, depositum og aftaler om renter.

En simpel fordring   

En simpel fordring, som beskrevet i gældsbrevslovens § 27, gælder ved overdragelsen af fordring. I en simpel fordring ændres retstillingen ikke, når kreditoren ændres. Paragraffen lyder:

"Overdrages et simpelt gældsbrev til eje eller pant, får erhververen ikke bedre ret end overdrageren, medmindre andet følger af særlige retsregler." 

Modsætningen til en simpelfordring er en negotiable fordring, hvor erhververen af fordringen kan få nogle fordele, hvis der er lovhjemmel til det. Andre fordringer er uoverdragelige.