Inkasso

Hvad er inkasso?

Hvis man har gæld, man enten ikke betaler eller kan betale, kan sagen blive sendt til inkasso. Ordet ‘inkasso’ er italiensk og betyder “i kassen” eller “i kisten.” Det referer til gældsinddrivelse – ofte af en tredjepart såsom et inkassobureau eller en advokat. Kreditoren kan også vælge selv at inddrive gælden eller gå gennem fogedretten.

Når gælden overdrages til inkasso, er det fremover advokaten, inkassobureauet eller fogedretten, der tager kontakt til skyldneren. De vil forsøge at finde en afdragsordning eller anden løsning, der kan sikre, at gælden bliver betalt. Det kan eksempelvis være ved at varen købt på afbetaling returneres eller der stilles sikkerhed i form af værdigenstande, som kan sælges, hvis skyldneren fortsat ikke betaler sin gæld og derfor har misligholdt eller brudt deres aftale.

Hvornår sendes en gæld til inkasso?

En sag kan først sendes til inkasso, efter betaling er udeblevet, og der er gået ti dage efter den første rykker er sendt. Kreditoren kan sende den første rykker med varsel om inkasso, hvis de ikke har modtaget en god begrundelse for at have afvist kravet om betaling. Hvis man ikke reagerer inden for ti dage på den første rykker, kan sagen efterfølgende sendes til inkasso.

En rykker er en advarsel om konsekvenserne for mangel på betaling. Rykkere har traditionelt et gebyr på 100 kr. pr. styk. Private kreditorer må højst sende tre rykkere. Hvis der er tale om en løbende aftale som et lån eller et serviceabonnement, må virksomheden ikke betragte betalingen af en senere regning som betaling af den forrige rykker. På den måde kan de ikke opkræve rykkergebyrer hver måned for den samme gæld. Udover rykkergebyret kan en virksomhed også kræve renter af det skyldte beløb, hvis betalingen er forsinket.

Det må et inkassobureau

Når et inkassobureau overtager en gæld, vil de kontakte skyldneren for at få gælden afviklet. De kan give en udsættelse eller lave en aftale om et midlertidigt lavere afdrag, hvis personen ikke har råd til at betale det fulde beløb i øjeblikket.

Kan inkassobureauet og skyldneren ikke komme til en fælles aftale, eller kan de ikke komme i kontakt med personen, vil sagen oftest sendes til fogedretten. Dette kan føre til, at personen bliver registreret som dårlig betaler i RKI, også kendt som Ribers.

Inkassobureauer er underlagt inkassoloven, der er skabt for at beskytte lånere og gældsatte fra at blive behandlet uretmæssigt. Dette betyder også, at der er klare regler for, hvordan de må inddrive gæld og være i kontakt med skyldnere.

Inkassobureauer må, efter fristen for betaling er forfaldet:

‍
● Kontakte én telefonisk eller skriftligt for at opnå en aftale om betaling af gælden
● Opsøge vedkommende på sin bopæl, hvis de har varslet deres besøg rettidigt, eller vedkommende tidligere er udeblevet fra et varslet besøg
● Oplyse personen om inkassobureauets muligheder for at føre sag i fogedretten eller registrere dem i RKI

De må ikke:

‍
● Opsøge én på deres arbejdsplads, medmindre man er ejer af virksomheden, eller uden for deres bopæl
● Gøre andre (såsom arbejdsgivere, familie eller venner) opmærksomme på en persons gæld eller dele andre følsomme oplysninger
● Bruge ord som “inkasso” eller “rykker” i skriftligt materiale, der er tilgængeligt for andre end skyldneren
● Nægte at fremvise gyldig identifikation
● Vildlede eller lyve
● Komme med trusler om politianmeldelse, medmindre de har en formodning om, at vedkommende har begået noget strafbart
● Udsætte dem for urimeligt pres

Hvis inkassobureauet overtræder inkassoloven eller bryder med “god inkassoskik”, kan man melde dem til politiet eller klage til forbrugerombudsmanden.