Kommanditselskab

Et kommanditselskab (K/S) er en hybrid selskabsform, altså en blanding af to selskabsformer. Kommanditselskaber består derfor af minimum to personer. Mindst en af dem skal hæfte personligt (kompletaren) og en anden (kommanditisten) skal hæfte begrænset - altså for den kapital, vedkommende selv har indskudt. Når kommanditisterne har indskudt en bestemt mængde kapital i aktier, karakteriseres selskabet som et partnerselskab (P/S).

Som med de fleste andre selskabsformer, kan både virksomheder og privatpersoner være hæftende parter. Der er desuden heller ikke nogle krav til den kapital, som et kommanditselskab skal have. 

‍

Kommanditselskab og love

Der er ikke nogen specifik lov om og for kommanditselskaber, så selskabsformen er kun i begrænset omfang reguleret og nævnes næsten ikke i selskabsloven. Formen reguleres dog af årsregnskabsloven. 

‍

Når man stifter et et kommanditselskab, skal forholdet mellem kompletaren og kommanditisten reguleres i vedtægterne. Man kan yderligere vælge at lave en mere ekstensiv ejeraftale, som i modsætning til vedtægterne ikke behøver at være offentlig tilgængelig. 

‍

Fordele og ulemper ved at have et kommanditselskab 

Et kommanditselskab er ligesom et interessentskab ikke selvstændigt skattepligtigt. Derfor vil over- og underskud medtage direkte på ejernes selvangivelse. Det er særligt smart, hvis der er underskud, da det så kan trækkes fra ejernes øvrige indtægter.   

‍

Kommanditselskaber kan dannes med en enkelt komplementar som et anpartsselskab med minimum af kapital, hvormed man kan omgå loven om ubegrænset hæftelse. Det har givet selskabsformen et dårligt ry.