Kontrakt - Hvad er en god kontrakt?

Hvad er en kontrakt?

En kontrakt er en skriftlig aftale om et givent forhold mellem to eller flere parter. Det kan både være virksomheder eller privatpersoner, så længe parterne har retlig handleevne (er myndige). Formålet med kontrakter er at forebygge konflikter og afgøre retsforholdet i tilfældet af en misligholdelse eller en tvist. 

Det mest grundlæggende ved en kontrakt er, at der er en retsregel (et løfte). En retsregel består af et retsfaktum og en retsfølge, som kan sættes op på denne måde: Hvis x, så y. Kontrakten er altså først meningsfuld, hvis den påfører parterne retlige forpligtelser. Det giver eksempelvis ikke mening at beskrive en opsigelse, hvis der ikke følger nogle forpligtelser til opsigelsen - eksempelvis opsigelsesgrunde eller frister. 

Der er som sådan ingen krav til detaljegraden af en sådan forpligtelse. Kontrakten er gyldig, selv hvis der kun er vage konturer af pligter. Så længe kontrakten kan bruges til at fastslå en retsstilling, er den gyldig. Hvis det er vagt eller elastisk beskrevet, vil man nemlig ofte tage udgangspunkt i baggrundsret og retspraksis.

Når man skal afgøre, om man har brug for en kontrakt, bør man have øje for cost/benefit. Det giver ikke mening at spilde resurser på at lave en kontrakt, hvis ikke den har nogen værdi. Samtidig vil detaljegraden ofte afhænge af, hvor mange risici der er forbundet med aftalen, hvor stor en værdi aftalen har og hvor mange parter, der er involverede. Hvis aftalen hverken har værdi eller risici, kan man med fordel bare indgå en gentlemen's agreement.

Formkrav til en kontrakt 

Så længe en kontrakt har beskrevet en retsregel, er der ingen generelle formkrav. Visse kontrakttyper er dog reguleret af love. Eksempelvis skal lejekontrakter rette sig efter lejeloven for at være lovlige. En mundtlig aftale er ikke mindre juridisk gyldig end en skriftlig. En skriftlig kontrakt gør det dog nemmere at bevise, om aftalen er blevet overholdt. Derfor bør en kontrakt være så præcist formuleret som muligt. Det gælder, hvad end det er en ansættelsesaftale, en fortrolighedsaftale eller noget helt tredje. 

En kontrakt er et budskab, så den skal være klart og forståeligt formuleret. Den er til for at give udtryk for den enighed parterne har opnået som resultat af deres forhandlinger. Se nedenfor for en gennemgang af de mere sproglige krav til en kontrakt.

Detaljegraden i en kontrakt kan være svær at bestemme. I retssystemet common law (som bruges i USA) har man tradition for at skrive lange og meget detaljerede kontrakter. I civil law-systemet som i Danmark, har man tradition for at holde dem kortere. Der kan være fordele ved den lange kontrakt, men de garanterer ikke en mod uenigheder og man kan ofte fare vild i dem. Desuden vil de stort set altid kræve juridisk bistand, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt.

Når man skal bestemme detaljegraden, bør man først og fremmest have sig for øje, at ingen kontrakt er perfekt. Der vil altid kunne være uforudsete problemer. Har man høj detaljegrad afskærer man risikoen for utilsigtede fortolkninger, men der er ingen grund til at droppe en ellers gunstig aftale på grund af petitesser. Man bør dog have aftaler for de forhold, som med sikkerhed eller stor sandsynlighed vil realisere sig. Derudover bør man også beskrive de forhold, som vil være fatale i tilfælde af, at de realiserer sig. Man bør generelt også være mere præcis, desto flere aktører som medvirker. Særligt hvis aktørerne har forskellige kulturelle baggrunde. Vær derfor særligt opmærksom, når du kaster dig ud i juridisk oversættelse.

Hvad skal en kontrakt indeholde?

En kontrakt bør som minimum indeholde en datomærkning og en underskrift. Det kan dog både være en mundtlig tilkendegivelse, en håndskrevet underskrift eller en digital signatur. Man kan som udgangspunkt ikke indgå en kontrakt passivt. Det vil sige, at man aktivt skal sige ja til en kontrakt for at blive bundet op på den. Man må heller ikke være tvunget. I nogle tilfælde vil man også se på, om den ene part har væsentligt mere magt end den anden. Det er vigtigt, at der er en vis form for symmetri og rimelighed i de gensidige krav.

Man bør angive kontraktens formål, så det kan blive medtaget i en eventuel vurdering, hvis der opstår uenigheder, som kræver en juridisk fortolkning. Man kan desuden vælge at angive, hvordan en kontrakt skal fortolkes. Det kan man gøre i et bilag til kontrakten. Husk dog, at bilaget skal være beskrevet i selve aftalen og desuden ligge i umiddelbar forlængelse af hovedaftalen. Kontrakten bør desuden indeholde en beskrivelse af, hvad der skal ske, hvis kontraktlige forpligtelser ikke overholdes. Vil man afgøre sine eventuelle tvister i en voldgiftsret eller en normal ret? Vil man have en værnetings-paragraf, der bestemmer, hvor tvisten skal afgøres?

Alle parter bør have et underskrevet eksemplar af kontrakten. Fordelen ved at bruge en digital cloud-løsning som Contractbook er, at alle parter har lige adgang til kontrakten. Hermed kan der ikke forekomme snyd, når den er indgået. Du finder skabeloner på en masse gode kontrakter lige her.

‍

Hvordan skriver man en kontrakt?

Advokater kan have en uheldig tendens til at skrive snørklede og lange sætninger. Det kan der være gode grunde til, men ofte er det udtryk for dårligt advokatarbejde. En kontrakt skal være til at forstå for alle parter, og det bør ikke være nødvendigt at kontakte en jurist forat forstå sine kontrakter. Generelt skal kontrakten være præcis, klar og stringent. Traditionelt har jura været kendetegnet ved en kancellistil - en meget stiv og formel stil. Trenden bevæger sig dog i en anden retning, da man lægger mere og mere vægt på, at juraen skal være tilgængelig for alle. Man skal altså have sig sin modtager og målgruppe for øje. Derfor bør man undgå forkortelser og fagtermer samt lange, overflødige ord. Man skal skrive grammatisk korrekt og med aktive sætninger, der tydeligt angiver, hvem der forpligter sig til hvad.

En kontrakt består oftest af to overordnede dele: hovedbegreber, der beskriver grundlæggende oplysninger som pris, mængde, kvalitet og varighed; og detaljer, der angiver aftaler om misligholdelser, konfliktløsning osv.

Ved at opdele kontrakten i klart adskilte afsnit og paragraffer med beskrivelser af eksempelvis varighed, ansvar og undtagelser, sikrer man, at kontrakten er tydelig og forståelig. Som udgangspunkt bør man beskrive én retsregel per afsnit. Alle afsnit bør være udstyret med en overskrift, der bidrager til at skabe overblik. Pas på med at bruge overskriften "Andre bestemmelser" for en mangfoldighed af vilkår, der ikke passer ind andre steder. Særligt hvis de er væsentlige eller byrdefulde, bør de beskrives separat. Derfor bør man også undgå brug af fodnoter og forhold "skrevet med småt", da der kan optræde tvivl om aftalens gyldighed.

‍

Kontraktens sætninger bør være korte og præcise. De bør som hovedregel kun indeholde en enkelt retsregel. Hvis der er særskilte betingelser, såsom undtagelser, bør disse være adskilte men i umiddelbar forbindelse med retsreglen. Der kan man enten bruge ledsætninger eller særskilte sætninger. Det vigtigste er, at man holder det samlet, som her: "A er forpligtet til X. Det gælder ikke, hvis Y." eller "A er forpligtet til X, ved mindre at Y".

Når man skriver en sætning i en kontrakt, bør man undlade brug af passivformer og upræcise pronomener (ved mindre man ikke ved, hvem der er forpligtet endnu). Man skal kunne identificere sætningens subjekt for at kunne afgøre, hvem der forpligter sig. Pas på med ord som "Det", "den" og "denne". Beskriv i stedet, hvad "det" er, så du sikrer klarhed. Undgå derfor at skrive sætninger som "Det må antages, at". For hvad henviser "det" til? 

Nogle gange kan man skrive passive sætninger som "Græsset må ikke betrædes", fordi det er indlysende, hvem der tales til. Andre gange er det ikke så indlysende. Så for klarhedens skyld, kan man lige så godt skrive "Aftalens parter må ikke betræde græsset."

Hvornår er en kontrakt gyldig eller ugyldig?

Man kan ikke fortryde en kontrakt, ved mindre der er indskrevet en fortrydelsesret (eksempelvis et advokatforbehold) i kontrakten eller begge parter er enige om opsigelsen. Når man underskriver en kontrakt, vedkender man sig altså dens indhold. Der er dog måder, hvorpå kontrakter kan blive erklæret ugyldige.

• En kontrakt er ikke gyldig, hvis den strider imod dansk lovgivning eller almindelig ærbarhed. Den må hverken være ulovlig eller usømmelig.
• Hvis kontrakten er blevet til på baggrund af løgn, manipulation, svig, trusler eller tvang, er den ikke gyldig.
• Man kan ikke skjule vigtige vilkår, eksempelvis ved at skrive det med småt i midten af et meget langt dokument. Hvis der er særlige byrdefulde vilkår, skal de medtages tidligt og særskilt i kontrakten. På den måde bliver alle parter opmærksomme på deres tilstedeværelse.

Du kan læse hele aftaleloven her.