Kunstig intelligens

Kunstig intelligens (også kendt som AI eller 'Artificial Intelligence') er et af tidens hotteste buzzwords. Det kendetegner særligt intelligente maskiner, som har evnen til at træffe beslutninger baseret på fortiden. De kommer i mange forskellige former og kompleksitetsformer. De mest simple former for kunstig intelligens er udformede som regelbaserede systemer eller simple matematiske modeller, mens mere komplicerede systemer er i stand til at drømme og finde kreative løsninger, der langt overgår menneskets forestillingsevne og tankekapacitet.

Det bruges allerede mange steder, eksempelvis i Google Translates oversættelsesmaskine, selvkørende biler og chatbots. Samtidig lider teknologien også under en hype, hvor virksomheder foregiver at bruge kunstig intelligens, men i virkeligheden udfører dele af teknologiens kerneopgaver manuelt. ‍

Hvad er kunstig intelligens?

‍Populært sagt, dækker kunstig intelligens over teknologier, der tænker og opfører sig som mennesker, eller i det mindste kopier måden at tænke på. Kunstig intelligens kan altså træffe rationelle beslutninger baseret på data fra fortiden. I sin essens kan kunstig intelligens kalkulere og opføre sig rationelt ved hjælp af nogle relativt simple matematiske modeller. Mere avancerede former for kunstig intelligens, kan også lære og overveje på samme niveau som mennesker.

Umiddelbart opdeler man kunstig intelligens i to varianter.
1. Den svage kunstige intelligens kan efterligne enkelte træk ved den menneskelige intelligens. Et eksempel kunne være en computer, der har lært at respondere på nogle simple skaktræk.
2. Den stærke kunstige intelligens, der har intelligens af samme dybde som mennesker. Mere avancerede former både kan drømme og opfinde deres egne krypterede sprog.

En kunstig intelligens er defineret af, hvilket og hvor meget data man giver den. En kunstig intelligens, der bearbejder få meget simple data, vil altså ikke kunne træffe lige så avancerede beslutninger som en, der har meget information til rådighed.

Ofte vil begrebet machine learning (maskinlæring) også indgå i samme kontekst, som kunstig intelligens. Machine learning kendetegner maskiner. Kunstig intelligens som beror på machine learning, og er udformet som et neuralt netværk kaldes deep learning. ‍

Kunstig intelligens som legal tech

‍Kunstig intelligens bruges mange forskellige steder i den juridiske branche. De kan bruges til at søge information i lange lovtekster og mange afgørelser. Der er sågar også eksempler på, at kunstig intelligens er blevet brugt til at træffe afgørelser.

‍
Nogle mener, at kunstig intelligens kan gøre retsvæsenet mere neutralt. Der har i USA været eksempler, der har vist forskelle i dommeres afgørelse alt efter, hvornår på dagen de blev truffet, og hvor tæt på frokostpausen. Til gengæld skal man ikke tro, at kunstig intelligens bare træffer neutrale afgørelser. En kunstig intelligens vil altid træffe afgørelser baseret på de data, man fodrer dem med. Der har eksempelvis været et tilfælde i USA, hvor en kunstig intelligens har truffet racistiske afgørelser om prøveløsladelser i Floridas fængsler.