Kvantecomputer
Hvad er en kvantecomputer?
Her finder du en meget kort introduktion til det komplicerede fænomen: en kvantecomputer.
En kvantecomputer er en slags supercomputer, som fungerer efter kvantefysiske love. Her benytter man sig af kvantemekanikkens indsigt i partiklers evne til at være i mere end et stadie ad gangen. Som følge af måden, hvorpå disse små partikler, opfører sig, kan computeren foretage mange flere opgaver med meget indre energi end normale computere.
En kvantecomputer er stadig ikke på et stadie, hvor de er klar til at indtage markedet, men de er ikke desto mindre under udvikling. Vi kender endnu ikke potentialet af kvantecomputere, men de forventes at blive så stærke og dermed løse så stærke krypteringer hurtigt, at de kan udkonkurrere krypto- og blockchain-teknologi, som netop lever af at være svært at manipulere med qua dets distribuerede natur.
Hvad er en kvantecomputer?
I en normal computer er en bit et stykke information, som kan eksistere i to stadier - enten som et 1-tal eller et 0. I en kvantecomputer kan qubits indtage begge stadier samtidig, hvormed de kan opbevare endnu mere information. Det skyldes at de mindste partikler, som det fremgår af kvantemekanikkens love, kan være i flere stadier på en gang. De vil være i det, man kalder superpositioner. Med andre ord kan en kvantecomputer da benytte sig af superpositioner til at regne på flere forskellige talværdier på en og samme tid. Dermed vil regnehastigheden langt overgå den normale computer.
Den teknologiske udvikling omkring fænomenet medbringer et enormt potentiale. Samtidig vil den slags også have store komplikationer for internetsikkerheden, herunder privatlivssikkerheden, da det vil være nemmere at bryde krypteringer med den slags computerkraft.
Vil du vide mere om videnskaben bag en kvantecomputer, kan du læse med her.