Ligelønsloven

Ligelønsloven bestemmer, at der ikke må være lønmæssig forskelsbehandling på baggrund af køn. Som arbejdsgiver skal man altså betale lige løn for lige arbejde (arbejde der tillægges lige høj værdi). 

Loven gælder både for sager om direkte forskelsbehandling eller indirekte forskelsbehandling. Den direkte er eksempelvis, hvis en kvinde stilles ringere, end en anden ville blive det, fordi hun bliver gravid eller skal på barselsorlov. En inddirekte er når en bestemmelse tilsyneladende virker neutral, men i praksis er forskelsbehandling. Altså når reglerne er ens for alle, men rammer en gruppe særligt hårdt af reglen. 

Ligelønsloven og ansættelser 

Hvis man bliver taget i økonomisk forskelsbehandling, har den diskriminerede krav på at modtage en kompensation - typisk differencen mellem egen løn og kollegegaens løn. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at ligelønsloven giver en lønmodtager ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. 

Når man skriver en ansættelseskontrakt og i den forbindelse skal definere lønforhold og diverse rettigheder til eksempelvis ferie og løn, skal man altså være opmærksom på ligelønslovens bestemmelser. Da vil man også skulle huske at orientere sig i forhold til funktionærloven og de til enhver tid gældende overenskomster.

Generel forskelsbehandling 

Forskelsbehandling og diskrimination er forbudt. Det gælder uanset, om en virksomhed diskriminerer en medarbejder eller en ansøger baseret på vedkommendes race, religion, politisk overbevisning, seksualitet, alder, handicap eller oprindelse (national, social eller etnisk). Man kan eksempelvis ikke opsige og afskedige en medarbejder på grund af dennes politiske overbevisning. 

Diskrimination kan også være direkte eller indirekte. Den direkte er altid ulovlig, mens den inddirekte kan være lovlig, eksempelvis hvis man har en særlig dresscode, der er uforenelig med visse religiøse overbevisninger.Der er delt bevisbyrde i sådanne sager, eftersom medarbejderen skal sandsynliggøre, at vedkommende er blevet forskelsbehandlet på ulovlig vis, hvorefter arbejdsgiveren skal modbevise dette.