Ophavsret

Mange ansættelseskontrakter, ejeraftaler og freelancekontrakter indeholder afsnit, der angår spørgsmål om ophavsret og immaterielle rettigheder. Disse afsnit klargør, om det er arbejdsgiver eller arbejdstager, der har ret til eventuelle immatrielle frembringelser. Det kan eksempelvis være tekster, kunstværker, design eller opfindelser. Ophavsretten er med til at sikre skaberen af frembringelsen et vederlag, og samtidig sørger ophavsretsloven for, at offentligheden får adgang til frembringelser på nogle bestemte betingelser. .

Hvis du vil overdrage eller udleje ophavsretten, kan du bruge en licensaftale. Den kan du både indgå med begrænset varighed eller med nærmere afgrænsninger for modtagerens ret til at udnytte frembringelsen. Man kan altså både overdrage ejerskabet og udnyttelsesretten, mod henholdsvis en købssum eller en royalty. Ved en royalty for rettighedshaveren typisk betaling for hver solgte eksemplar af det produkt, vedkommende har frembragt.

Ophavsret i ansættelsesaftaler 

Når man kan skal afgøre spørgsmål om ophavsrettigheder til et produkt, er konteksten afgørende. Ophavsret, opfindelser og patenter udviklet i arbejdstiden tilhører i udgangspunktet arbejdsgiveren, selvom det ikke er direkte formuleret i ophavsretlovens bestemmelser. 

Arbejdsgiveren betaler en løn, så i kraft af ansættelsesforholdet betragtes rettighederne som arbejdsgiverens erhvervelser. Altså vil arbejdsgiveren oftest have ophavsretten og dermed udnyttelsesrettigheder til værker frembragt i arbejdstiden, selvom det ikke fremgår af ansættelseskontrakten. 

Hvis et værk er udviklet i fritiden, og det i øvrigt ikke har relationer til arbejdsopgaver i virksomheden, vil det i udgangspunktet ikke overgå til arbejdsgiveren. Find skabeloner til ansættelseskontrakter her.

Krænkelse

Hvis andre anvender et værk uden tilladelse er det en krænkelse af ophavsretten. Kravet ved en ophavsretskrænkelse består af et vederlag, der skal godtgøre krænkelsen. Tommelfingerreglen er, at man kan rejse krav svarende til det dobbelte af markedsprisen for det, der er blevet udnyttet. Den ene del er vederlag, den anden er godtgørelse.  

Ophavsret til design og programmer

Ophavsretten til et edb-program, eksempelvis en SaaS-platform, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren. Det fremgår af ophavsretslovens § 59. 

I følge gældende designlov kan man søge om ophavsret til sit design hos Patent-og Varemærkestyrelsen. Det giver ansøgeren eneret til et kommercielt design i højst 25 år. Er man fastansat vil arbejdsgiveren i udgangspunktet erhverve udnyttelsesrettigheder til et design.