Retsplejeloven
En grundlæggende introduktion til retsplejeloven
Denne artikel omhandler retsplejeloven, af de mest grundlæggende og samtidig mest omfattende lov i Danmark.
Retsplejeloven eller lov om rettens pleje klargør reglerne for domstolenes, politiets og anklagemyndigheden samt betingelserne for at fungere som advokat. Retspleje er den virksomhed, som den dømmende magt udøver for at afgøre tvister. Opgaven er, at fastslå den gældende ret og skabe et grundlag for at håndhæve borgernes rettigheder og tage stilling til skyld og ret.
Retsplejeloven er landets mest omfattende lov, da den omfatter mere end 1000 paragraffer. Den er til for at opfylde de løfter, der blev defineret i Grundloven om adskillelse af retsplejen og forvaltningen. Her er ligeledes beskrivelser af landets tre domstole: Byretten, Landsretten og Højesteretten.
Retsplejeloven og værneting
Et ved de væsentligste elementer i retsplejeloven og kontrakter er kapitel 22, der omhandler stedlig kompetence. Det er også kendt som værneting. Ofte vælger man at indskrive en paragraf om værneting i kontrakter. Det gør man for at bestemme, hvor en eventuelt tvist skal afgøres.
Normalt afgøres en retssag i den sagsøgtes hjemting, altså nær den sagsøgtes bopæl. Dog vælger nogle virksomheder at indskrive en paragraf, hvor man aftaler, at en eventuel tvist skal afgøres i virksomhedens hjemting eller måske endda ved en voldgiftsret.
Retssager er delvist offentlige, og om ikke andet kan man få aktindsigt i deres forløb. Derfor vælger nogle at afgøre deres uenigheder i en voldgiftsret. Da vil man holde sagen hemmelig, og der vil desuden være en væsentligt hurtigere proces.
Retsplejeloven og sagsomkostninger
Hvis man vælger at afgøre en tvist i en retssag, løber man en økonomisk risiko for at tabe sagen. Da vil man ifølge retsplejeloven skulle betale sagens omkostninger. Det fremgår af § 313 i loven:
§ 313. Når hver af parterne for en del taber og for en del vinder sagen, pålægger retten en af parterne at betale delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemmer, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.
Sagsomkostningerne omfatter blandt andet retsafgift, udgifter til advokat og omkostninger for syn, skøn og vidner.
Vinder man en retssag, får man dækket sine udgifter helt eller delvist. Det vil fremgå af dommen, hvor meget den tabende part skal betale til den vindende part. Får man afvist sin sag, betragtes den som tabt.