Skifteretten

Hvad er skifteretten?

Skifteretten er en del af byretten og behandler spørgsmål om skifte af formuer. Et formueskifte er, når en formue overgår fra en person eller virksomhed til en anden. Det betyder, at skifterettens primære opgaver er at behandle dødsboer, fællesboer efter skilsmisse, insolvens, gældssanering, tvangsopløsning af selskaber og sager om konkurskarantæne.

I visse tilfælde er det nødvendigt, at et bo skal behandles af en bobestyrer. En autoriseret bobestyrer er typisk en erfaren advokat, der udpeges af Skifteretten. En bobestyrer er nødvendig, når gælden er større end formuen, hvis arvingerne ikke er enige om arvens fordeling, hvis der ikke kan findes arvinger eller hvis den afdøde har specificeret det i testamentet.

Behandling af et dødsbo i Skifteretten

De fleste vil hovedsaglig komme i kontakt med Skifteretten, når en person dør. De er nemlig den myndighed, der skal sikre at arveloven bliver overholdt. Valget af skifteform afhænger af arveforhold og boets økonomiske forhold. Der findes mange forskellige former for skifte af dødsboer. Skifterettens opgave er også at vejlede den afdødes pårørende om, hvilken type der egner sig bedst til boet.

Retsforløbet efter et dødsfald

Når en person dør, skal deres dødsfald anmeldes til folkeregistret og skifteretten. Det sker i de fleste tilfælde ganske automatisk som del af begravelsen. Skifteretten vil kontakte kontaktpersonen i boet ca. 4 uger efter dødsfaldet og indkalde til et møde. Til dette møde skal det afklares, hvem der er arvinger og hvad boet omfatter. Derefter begynder bobehandlingen.

Som arving eller pårørende er det ens pligt at opbevare den afdødes værdier trygt, indtil behandlingen af boet er overstået. Da skifteretten er ansvarlig for boet, indtil arvesagen er overstået, må I ikke fordele værdierne blandt jer selv, sælge ejendelene eller betale regninger.

Når skifteretten har taget stilling til boets behandling, udstedes der en skifteretsattest til dem, som har overtaget boet. Den gør jer ansvarlige for den afdødes formue, indtil arvesagen er overstået. Det er ofte praktisk, at en af arvingerne skal stå for behandlingen af boet. I så fald skal andre arvinger give en fuldmagt. Selve skifteretsattest er gratis.‍‍‍

Dokumenter der skal indsendes til Skifteretten ved dødsbobehandling

Når et dødsbo skal behandles i Skifteretten, har de ofte brug for yderligere informationer om den afdødes forhold og omstændigheder. Det betyder, at du ofte skal indsende informationer og juridiske dokumenter, så de kan træffe en afgørelse og afslutte boet.

De dokumenter omfatter blandt andet:

• Testamentet
• Skilsmissepapirer
• Ægtepagter
• Navne og adresser på alle kendte arvinger
• Afdødes sidste årsopgørelse, forskudsopgørelse og eventuelt årsregnskab
• Oversigt over bankkonti, bankgæld og pant-/værdipapirer
• Sidste ejendomsvurdering over alle ejede ejendomme
• Terminsopgørelser fra panthavere
• Forsikringspolicer
• Boopgørelse over alle værdifulde ejendele
• Bilag vedrørende begravelsen

Hvor lang tid tager en arvesag i skifteretten?

En arvesag kan nemt strække sig over en længere periode. Det afhænger af boets omfanget og de involverede arvinger. Boopgørelsen i skifteretten har dog en skæringsdato på et år efter dødsfaldet. Efter den dato, har arvingerne tre måneder til at sende opgørelsen til skifteretten og til SKAT. I et bo, der behandles af en bobestyrer, er fristen to år med mulighed for forlængelse.

Skifteretten kan også til enhver tid sætte en frist for, hvornår boet skal være afsluttet. De kan også udskyde skæringsdatoen og føre løbende tilsyn, hvis det er nødvendigt.

Hvad koster en udpeget bobestyrer?

Retsafgiften ved en bobestyrerbehandling er på 2.500 kr., medmindre boets nettoformue overstiger 1.000.000 kr. I så fald, opkræver skifteretten en yderligere afgift på 6.500 kr., når boet er afsluttet.

Hvis der er store stridigheder mellem arvingerne, kan det også være nødvendigt med en advokat.