Statsforvaltningen

Hvad var statsforvaltningen?

Statsforvaltningen blev oprettet i 2013 og skulle erstatte de fem regionale statsamter. De havde til formål at håndtere sager inden for familieret, såsom forældremyndighed, skilsmisse, værgemål og sager om ægteskabs- eller børnebidrag.

Derudover tog Statsforvaltningen sig også af opgaver, der ikke blev håndteret af kommuner eller regioner. Det omfattede blandt andet:

• Tilsyn med kommuner og regioner
• Udlændingesager og indfødsret
• Afgørelse om navneændring
• Opstilling og kandidatkontrol af politiske kandidater
• Klager over kommunernes afgørelser efter byggeloven
• Hegn- og skelsyn
• Klager over master til radiokommunikation
• Forvaltning af Folkekirkens økonomi, bygninger og personale

Familieretshuset

Statsforvaltningen blev d. 1. april 2019 erstattet af Familieretshuset. Overgangen fra Statsforvaltningen til Familieretshuset har medført, at alle arbejdsopgaver, der ikke omhandler familieforhold, er blevet flyttet over til andre relevante ministerier og myndigheder.

Familieretshuset håndterer derfor kun sager om:

• Adoption
• Faderskab og medmoderskab
• Forældremyndighed, bopæl og samvær
• Navne
• Skilsmisse og separation
• Værgemål
• Ægtefælle- og børnebidrag

Processen for sagsbehandling er også blevet ændret. Formålet med Familieretshuset har været at forbedre forholdene for børn, der er berørte af familieretlige sager, såsom skilsmisser og samværssager. Det betyder, at Familieretshuset i sammenligning med Statsforvaltningen har et større fokus på at tage hensyn til børnenes tarv. Derfor har de også overtaget Statsforvaltningens konflikthåndteringsorgan og oprettet en ny børneenhed, der udelukkende arbejder med de involverede børn. Skilsmisser og konflikter mellem forældre har også en stor virkning på børn og deres trivsel.

Havde du en en aktiv sag fra før april 2019 i Statsforvaltningen, er den automatisk overgået til Familieretshuset eller en af de relevante instanser, hvor den bliver færdigbehandlet.

Hvordan foregår et møde?

Møde i Statsforvaltningen

Der er tre forskellige slags møder, du kunne blive indkaldt til i Statsforvaltningen. Det var:

1. Samarbejdsmøde
2. Juristmøde om samvær eller forældremyndighed/bopæl
3. Tværfagligt møde om samvær, forældremyndighed eller bopæl
   

Møderne er inddelt efter, hvem der ellers er involveret i mødet og hvorvidt, der er behov for råd og vejledning eller en bindende juridisk afgørelse.

Samarbejdsmøde

Et samarbejdsmøde er det første type møde, man blev indkaldt til. Det var mindre formelt møde, som havde til formål at skabe et konstruktivt forældresamarbejde. Mødet ledt af en jurist eller børnesagkyndig. Hvis forældrene ikke kunne blive enige, ville sagen blive taget op af Statsforvaltningen, så der kunne træffes en reel juridisk beslutning.

Juristmøde

Dette møde blev ledt af en jurist. Formålet her var at assistere forældrene med at komme til en fælles beslutning, baseret på lovgivningen. Hvis der ikke kunne opnås enighed her, ville Statsforvaltningen som oftest sende sagen videre til retten. Man blev typisk indkaldt til juristmøde, hvis Statsforvaltningen vurdererede, at der sandsynligvis skulle træffes en afgørelse.

Tværfagligt møde

Tværfaglige møder blev ledt af en jurist og en børnesagkyndig. Disse møder bruges i sager, hvor der er særlige forhold, såsom udfordringer for barnet og forældrene eller et særdeles højt konfliktniveau. Hvis der ikke kunne opnås enighed her, ville Statsforvaltningen træffe en afgørelse.

Møde i Familieretshuset

I modsætning til møder i Statsforvaltningen, er møderne i Familieretshuset inddelt efter hvilken type sag, der skal tages en afgørelse i. Du kan ikke selv bede om et møde i en sag. I stedet for kan du søge om at benytte deres åbne tilbud om børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. 

Det betyder, at der er fire overordnede typer møde:

• Møder om adoption
• Møder i sager om forældremyndighed, bopæl eller samvær
• Møder om separation og skilsmisse
• Andre møder (inklusivt faderskab og værgemål)
  

Du kan læse mere på Familieretshusets hjemmeside.