Tavshedspligt

Hvad er en tavshedspligt?

Tavshedspligt

Når du er under tavshedspligt, er du forpligtet til at holde visse oplysninger hemmeligt. Alle ansatte i en virksomhed eller organisation er som oftest underlagt tavshedspligt.


Hvad er tavshedspligt?

Når du behandler private oplysninger i dit arbejde, er du underlagt tavshedspligt. Tavshedspligt forbyder dig fra at videredele eller udnytte fortrolige oplysninger om forhold, som du ikke selv råder over.



Selvom begrebet mest er kendt fra det offentlige og sundhedssektoren har de fleste medarbejdere i princippet tavshedspligt. Det betyder, at når du kommer i kontakt med nogle informationer gennem dit arbejde, må du ikke dele dem med andre eller udnytte dem i dit privatliv. Den beskytter dog også dine oplysninger fra at blive delt af din ledelse eller kolleger.



Tavshedspligt gælder både under selve ansættelsen, men også tre år efter din fratrædelse. Oplysninger af privat karakter må du aldrig dele.



Din tavshedspligt er ikke ubegrænset. Hvis du får en fuldmagt af personen, som oplysningerne tilhører, såsom din arbejdsgiver, må du gerne videredele dem. Læger og sundhedspersoner kan også være forpligtet til at dele informationer med myndighederne, hvis de omhandler fremtidig kriminalitet eller hvis patienten søger om sociale ydelser, såsom sygedagpenge, på grund af deres helbred.

Hvem har tavshedspligt?

Tavshedspligten gælder ifølge straffeloven for alle i offentlige tjeneste eller erhverv. Hvis du er privatansat, er du som oftest også underlagt tavshedspligt i overensstemmelse med markedsføringsloven og retssikkerhedsloven.



Tavshedspligten gælder derfor for alle ansatte, både offentligt og privat, og bestyrelsesmedlemmer.

Hvilke oplysninger er dækket af tavshedspligt?

Oplysningerne, der er dækket af tavshedspligten, kan variere.



Alle oplysninger om væsentlige offentlige eller private interesser er som regel dækket af tavshedspligten.



De informationer kan overordnet set inddeles i tre kategorier: følsomme personoplysninger, fortrolige oplysninger og erhvervsforhold.

Følsomme personoplysninger

Følsomme personoplysninger dækker over private forhold, der ikke er offentligt tilgængelige. Tavshedspligten er i dette tilfælde ofte meget omfattende og restriktiv.

Følsomme personoplysninger kan eksempelvis være:

  • Race eller etnicitet
  • Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
  • Tilhørsforhold til en fagforening
  • Genetiske eller biometriske data
  • Helbredsmæssige forhold
  • Seksuelle forhold og orientering
  • Strafbare forhold
  • Sociale problemer

Fortrolige oplysninger

Fortrolige oplysninger dækker over informationer om en persons samlivsforhold, økonomi og skattemæssige forhold.



Oplysninger bliver betragtet som fortrolige, hvis det er nødvendigt at hemmeligholde dem af hensyn til private interesser. Når man arbejder i det offentlige, gælder tavshedspligten også, når det angår offentlige interesser.

Erhvervsforhold

Som medarbejder har du også ofte tavshedspligt. Det dækker både over informationer om din arbejdsgiver og kunder.



Tavshedspligt i private virksomheder omfatter typisk erhvervshemmeligheder. Det kan eksempelvis dreje sig om:

  • Virksomhedens økonomiske forhold
  • Kundekartotek
  • Kundeforhold
  • Leverandører
  • Dokumenter til intern brug

Tavshedspligt og offentlighedsloven

Tavshedspligten i det offentlige kan komme i konflikt med offentlighedsloven. Det er, fordi tavshedspligten forpligter ansatte til at hemmeligholde bestemte oplysninger, hvorimod offentlighedsloven giver private borgere og journalister mulighed for at søge aktindsigt i alle offentlige sager.



En privatperson, der søger aktindsigt, kan dog kun få adgang til oplysninger, der vedrører dem selv eller som i forvejen er offentligt tilgængelige.



Beslutningsprocessen i det offentlige er også yderligere beskyttet. Det betyder, at personlige noter eller ikke-fuldendt materiale fra sagsbehandling stadig er omfattet af tavshedspligten.

Brud på tavshedspligt

Brud på tavshedspligten kan have alvorlige konsekvenser. Som privatansat er det som regel anledning til øjeblikkelig afskedigelse. Hvorvidt dette er tilfælde, står ofte i ens ansættelseskontrakt.



For offentligt ansatte og andre kan det ydermere føre til krav om erstatning, bøde eller fængselsstraf. Omfanget af straffen bliver vurderet fra sag til sag.

Årsagen til at brud på tavshedspligten er mere omfattende i det offentlige er, fordi de i dette tilfælde falder under straffeloven. Det gælder også privatansatte, der har udført arbejde efter aftale med en offentlig myndighed. Er man læge, advokat eller præst, vægtes tavshedspligten endda højere end selv den almindelige vidnepligt.



Det er tilladt at bryde ens tavshedspligt, hvis man gør det for at varetage almeninteresse, ens eget eller andres tarv. Det betyder, at hvis du har informationer om alvorlig kriminalitet, kan det være berettiget at dele disse oplysninger med politiet.

Kom i gang nu!