Tavshedspligt og loyalitetspligt

Offentlige ansatte såsom sundhedspersonale og sociale myndigheder følger tavshedspligten efter regler, der er specificeret i straffeloven. Tavshedspligten gælder dog også revisorer eller ansatte i pengeinstitutter.

Det er desuden meget almindeligt, at arbejdsgivere indskriver regler for fortrolighed og loyalitet i ansættelsesaftaler (og samarbejdsaftaler). Disse afsnit er oftest konstrueret på en måde, så den ansatte er pålagt en tavshedspligt. Hermed må vedkommende ikke må fortælle noget til “tredjemand”, som kan skade arbejdspladsens omdømme eller indtjening. At bryde sådan en tavshedspligt opfattes som et brud på markedsføringsloven.

Oplysinger anses for at være fortrolige, hvis det er nødvendigt at hemmeligholde dem for at varetage væsentlige hensyn til private interesser. Det er således en begrænsning af ytringsfriheden. 

Loyalitetspligt - Hvad er det?

En medarbejder er under sin ansættelsestid underlagt en loyalitetsforpligtelse overfor arbejdsgiveren. Det betyder, at man som ansat ikke må ytre sig negativt om sin arbejdsgiver, arbejdsopgaver og arbejdsplads i offentligheden. Man må altså afstå fra handlinger, der skader virksomhedens omdømme, så længe man er ansat. Bliver medarbejderen fritstillet i sin opsigelsesperiode, gælder loyalitetspligten, så længe der er lønudbetaling. Loyalitetspligten kan dog forlænges til efter

I relation til loyalitetspligten har virksomheder krav på, at medarbejdere udtrykker deres eventuelle utilfredshed til ledelsen og ikke formidler den til underordnede og kolleger. Loyalitetspligten indeholder også et konkurrenceforbud, da en medarbejder ikke må drive eller arbejde i konkurrerende virksomheder sideløbende med sin ansættelse. Altså ved mindre denne har fået arbejdsgiverens accept.

Man må heller ikke oplyse om kampagner og tilbud eller afsløre strategier og regnskab, hvis det kan komme konkurrenter til gavn. 

Fortrolighedsaftaler (Non-disclosure agreements) 

Ansættelseskontrakter vil som oftest indeholde et afsnit, der beskriver tavshedspligtens omfang. Det indskrives for at sikre, at medarbejderen behandler fortrolige oplysninger, som virksomheden ønsker. 

Fortrolighed mellem virksomheder reguleres af fortrolighedsaftaler, som enten kan være ensidige eller gensidige. Sådanne hemmeligholdelsesaftaler eller NDA's sikrer, at en kunde, leverandør eller investor ikke misbruger information om virksomheden. Det kunne eksempelvis være patenter, opskrifter eller økonomiske forhold. Fortrolighedsaftaler kan kun beskytte fortrolige oplysninger. altså kan de ikke omfatte informationer, der allerede er offentlige.

‍

Tavshedspligt vs. vidnepligt 

Tavshedspligten gælder ikke, hvis en person efter lovgivningen er forpligtet til at videregive fortrolige oplysinger. Det gælder, hvis der er indberetningspligt til en offentlige myndighed eller pligt til at afgive forklaring som vidne. Hvis man eksempelvis har viden om alvorlig kriminalitet, kan man være berettiget til at videregive oplysninger til politiet. 

Tavshedspligten gælder heller ikke, hvis man varetager åbenbar almeninteresse af egen eller andres tarv.