Testamente

‍Har du brug for et testamente?

‍Der er kun få personer, som ikke har brug for at få oprettet et testamente. Langt de fleste har behov for at få skrevet deres ønsker ned i et testamente for at sikre at arven fordeles som ønsket, men også for at forebygge stridigheder mellem de efterladte, når afdøde er gået bort.

Indholdet i testamentet er individuelt og tilpasset efter de ønsker, du måtte have og som afspejler din situation. Det kan være at du er gift, ugift men samlevende eller enlig.

Ægtefæller

‍Typisk ønsker ægtefæller, at der skal tages hånd om den længstlevende. Det kan man sikre ved at bestemme, at længstlevende skal arve mest muligt, og at eventuelle børn kun skal arve deres tvangsarv efter førstafdøde. I samme ombæring kommer ægtefællernes tanker tit ind på ønsket om at sidde i uskiftet bo.

Den længstlevende ægtefælle har altid ret til at sidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne har fælles børn. Har ægtefællerne børn fra tidligere forhold (også kaldet særbørn), kræver det et samtykke fra førstafdødes særbørn før den efterladte ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Derfor tilkendegives det tit i testamentet, at det er ægtefællernes ønske, at længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo, hvis arvelovens betingelser herfor er opfyldt. Er der særbørn, kan man henstille til, at disse giver samtykke til uskiftet bo.

På det givne tidspunkt vil man vurdere, om det er hensigtsmæssigt at sidde i uskiftet bo. Det kan være, at der er skattemæssige fordele ved at skifte, eller at længstlevende gerne vil have fordelt arven til sig selv og øvrige arvinger, således at længstlevendes råderet ikke er begrænset.

Er der børn fra tidligere forhold, er det vigtigt at overveje, hvad der skal ske med arven, når længstlevende afgår ved døden. Hvis der ikke oprettes et testamente, kan det blive tilfældigt, hvordan den endelige arvefordeling bliver, afhængig af hvem der afgår ved døden først. I bør derfor tage stilling til, hvordan fordelingen af arven efter længstlevende skal være, herunder om I ønsker at børnene i sidste ende skal arve lige.

Testamente til ugifte samlevende

‍Er I ugifte samlevende, arver I ikke hinanden, medmindre der er oprettet et testamente. Det gælder uanset hvor længe I har levet sammen.

Har I børn sammen eller hver for sig betyder det, at børnene arver alt efter hver af forældrene. Efterlader I jer ikke børn, vil det være jeres forældre, der arver hver af jer. Det kan have hårde økonomiske konsekvenser for den efterladte samlever. Det gælder især hvis der er købt fælles bolig eller boligen ejes af afdøde. Konsekvensen vil typisk være, at den efterladte kan have problemer med at blive boende i familiens bolig, fordi der skal udredes så stor arv til afdødes arvinger. Derfor bør I som samlevende oprette et testamente.

Ifølge arveloven er det muligt at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor I bestemmer, at I helt eller delvist vil arve hinanden og arves som I var ægtefæller. Det betyder, at I kan testere 7/8 dele til længstlevende af jer. Der er dog nogle krav til gyldigheden af et udvidet samlevertestamente, idet testamentet kun er gyldigt hvis:

• I ved oprettelsen af testamentet opfylder betingelserne i § 6, § 9 og § 10 i lov om ægteskabsindgåelse og opløsning, herunder at ingen af jer er gift, frasepareret eller sidder i uskiftet bo.
• Ingen af jer ved oprettelsen har oprettet udvidet samlevertestamente, som ikke er tilbagekaldt eller bortfaldet, hvorefter en anden samlever har arveret.
• I på tidspunktet for den førstafdødes død lever sammen på fælles bopæl, og venter, har eller har haft et fælles barn, eller har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste to år.

Selvom testamentet giver jer mulighed for at arve hinanden som ægtefæller, er det vigtigt at være opmærksom på, at længstlevende ikke har ret til at sidde i uskiftet bo. Det kan heller ikke bestemmes ved testamentet. I kan dog skrive i testamentet, at længstlevende skal have fortrinsret til at udtage aktiver, herunder at det er ønsket, at længstlevende skal have ret til at overtage den hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo.

Testamente til enlig uden børn

‍Hvis du ikke efterlader dig såkaldte legale arvinger, kan du risikere, at arven i stedet går til statskassen. Det vil være tilfældet, hvis din nærmeste familie er dine fætre og kusiner. Her kan du via et testamente beslutte hvem, eller eventuelt hvilken velgørende organisation, der skal arve efter dig.‍

‍Overvejelser for alle

‍Uanset om du er gift, enlig eller samlevende er der nogle bestemmelser, som altid er værd at overveje i forbindelse med oprettelse af testamente.

Du bør blandt andet overveje om arven til arvinger skal være særeje. Det betyder, at hvis din efterladte ægtefælle måtte indgå ægteskab igen, så forbliver arven særeje i tilfælde af en eventuel skilsmisse eller separation. Det samme kan bestemmes for arven til dine børn i det tilfælde at de indgår ægteskab.

Derudover er det muligt at bestemme, at der skal hensættes et beløb til begravelse og gravstedsvedligeholdelse. I den forbindelse er det også værd at overveje, om du ønsker anden indflydelse på, hvordan dit dødsbo skal behandles, eksempelvis hvor du skal begraves og om dødsboet skal behandles offentlig eller privat.

Endelig kan du overveje, om der skal ske båndlæggelse af arven. Herunder om dine arvinger skal have arven udbetalt løbende, på et givent tidspunkt eller ved en given hændelse.

Husk at tage højde for forsikringer og pensioner

‍Det er vigtigt at være opmærksom på begunstigelsesklausulerne i dine forsikringer og pensioner. Det er nemlig her, du skal bestemme, hvem der skal begunstiges. Det er som udgangspunkt ikke noget, du bestemmer ved testamentet. Derimod skal du kontakte forsikrings- eller pensionsselskabet, og derigennem sikre dig, at udbetaling sker til rette vedkommende i tilfælde af, at du måtte gå bort.  

Tager du ikke stilling og ændrer i begunstigelsesvilkårene, vil udbetaling ske til ”nærmeste pårørende”. Din nærmeste pårørende er din ægtefælle. Er du ikke gift, men har en samlever, er vedkommende din nærmeste pårørende, hvis ordningen eller begunstigelsesklausulen er oprettet efter d. 1. januar 2008. Derudover skal I have levet sammen på fælles bopæl de seneste 2 år før dødsfaldet eller have/vente fælles barn. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, er det dine børn, der er dine nærmeste pårørende.

Hvis ordningen er oprettet før d. 1. januar 2008, er det dine børn, der er dine nærmeste pårørende, og modtager udbetalingen. Efterlader du dig hverken ægtefælle, samlever eller børn, vil dine nærmeste pårørende være arvinger i henhold til testamente eller arvinger i henhold til arvelovens regler.

Det er derfor vigtigt at tjekke begunstigelsesklausulerne i dine forsikringer og pensioner, selvom du opretter et testamente. Vil du være helt sikker på, at der ikke er tvivl om hvem, der er din nærmeste pårørende, kan du med fordel indsætte vedkommende ved navns nævnelse.

Hvilken type testamente skal du vælge?

‍Arveloven giver mulighed for 3 forskellige testamentetyper: notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente.

I bevismæssig henseende er et notartestamente mest anbefalelsesværdigt. Det er et skriftligt testamente, som underskrives eller vedkendes for en notar ved retten. Notaren erklærer blandt andet testators identitet og om denne er i stand til at handle fornuftsmæssigt, om der er andre til stede under notarialforretningen og andre omstændigheder, der kan have betydning for testamentets gyldighed. Herefter opbevares testamentet i et centralt register og findes frem ved testators død.

Et vidnetestamente kan give anledning til bevismæssige spørgsmål. Et vidnetestamente kan oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse af to vidner, der straks efter testators underskrivelse eller vedkendelse af testamentet skal skrive deres navne på testamentet. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal have kendskab til, at de bevidner oprettelsen af et testamente. Der er lovfastsatte regler for, hvem vidnerne må være, herunder blandt andet at de skal være myndige, ligesom at der er regler for hvilken interesse og relation, de må have til testator. Overholdes reglerne ikke og kan der rejses tvivl om vidnernes habilitet, kan testamentet erklæres ugyldigt. Derudover er det uhensigtsmæssigt, at der kun findes en udgave af testamentet, og at dette ikke er opbevaret i et register.

Den tredje mulighed er at oprette et nødtestamente. Som benævnelsen lyder, er det et testamente, der kan oprettes af en person, som er forhindret i at oprette et notartestamente eller vidnetestamente på grund af sygdom eller andet nødstilfælde. Efter arveloven kan det ske på ”hvilken som helst måde”.

Der stilles altså ikke krav til udformningen, og enhver tilkendegivelse i den givne situation, betragtes derfor som testamentarisk gyldig. Det kan i praksis give nogle udfordringer i bevismæssig henseende, men typisk er der tale om bestemmelser oprettet ved lydbånd, video, e-mail eller sms. Er denne type testamente nødvendig, er det vigtigt at være opmærksom på, at testamentet bortfalder, hvis der i 3 mdr. ikke har været nogen hindring for at oprette et vidnetestamente eller notartestamente.

Brug for et testamente?  

De fleste mennesker kan med fordel oprette et testamente. Kontakt Storm Advokatfirma, hvis du ønsker generel information om arveloven eller opret selv et testamente på vores digitale testamente-generator. De er både juridisk gyldige og de tilgodeser dine særlige ønsker.