Traktat

En traktat (også kaldet en konvention) er en retsforskrift i international ret. Det er en aftale mellem to eller flere stater, hvor disse påtager sig eneller flere forpligtelser. Det er ganske almindelig i EU-ret, som regulerer store dele af dansk ret.

‍

I EU forhandles entraktat først mellem landene. Når man har opnået enighed omaftalen, vedtager man den. Det kaldes i international politisk sammenhæng enratifikation. En traktat skal i øvrigt godkendes i EU-landene - entenparlamentarisk eller ved en folkeafstemning. 

‍

Hvad er en traktat? 

EU-traktater fungerer som en slags grundlove, der sætter rammerne for senere ogmere konkrete direktiver og forordninger. Det er i traktater, at EU beskriverderes overordnede målsætninger, juridiske kompetencer og politiskeinstrumenter. Det vil sige, at forordninger, direktiver og for så vidt ogsånationale love skal være i overenstemmelse med EU's traktater. 

‍

En traktat indeholder typisk både juridisk bindende protokoller med konkretebestemmelser, men også politisk bindende erklæringer, der tilkendegiverholdninger. 

‍

EU-traktater 

Den mest grundlæggende traktat er Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde, der oprindeligt var kendt som Rom-traktaten. Den indeholder dehelt grundlæggende regler for EU's overstatslige samarbejder, herunder denjuridiske hjemmel for direktiver og forordninger - eksempelvis GDPR. 

‍

Senere hen blev Rom-traktaten udvidet med Maastricht-traktaten, der fastsattenogle bestemmelser for fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, hvorDanmark blandt andet har nogle forbehold. Her var også ændringer og justeringeraf den forrige traktat. Senest vedtog man Lissabontraktaten, der justerede defælles spilleregler for EU's medlemslande. Dens formål er at øge åbenheden ogdemokratiet i EU og har derfor medført forandringer i institutionernesopbygning; altså indretningen af Europaparlamentet, Kommisionen, Ministerrådetog Det Europæiske Råd. 

‍

Ofte har man brugt traktater på at forberede udvidelsen af EU-samarbejdet.Eksempelvis lavede man Nicetraktaten før optagelsen af blandt andet Polen,Ungarn og Tjekkiet, mens Maastricht-traktaten forberedte indlemmelsen afSpanien og Portugal.

‍

Da Brexitgik i gang, var det ved at udløse EU-traktatens paragraf 50.