Værneting

I den gode kontrakt vil der være et afsnit om værneting, som beskriver, hvor en eventuel retssag skal anlægges og føres. Man vil af og til se, at kontrakten er underlagt dansk lovgivning. Hermed vil eventuelle tvister blive afgjort i det danske retsystem. Andre kontrakter vil specificere præcis hvilken byret, man vil løse den eventuelle tvist i.

Nogle gange vil man også finde værneting beskrevet som det mere mundrette og direkte ord, lovvalg.

‍

Hvad er værneting? 

Værneting er reglerne for domstoles stedlige kompentece, altså hvilken domstol der skal behandle en retssag. Når man beskriver værneting, kan det fremgå, at det skal være dansk ret eller det kan være en specifik byret eller landsret. Værneting kan afgøres med en kontrakt, ved nogle lovbestemmelser eller af domstolene, som træder til i tilfælde af uenigheder. Her kan man også tage stilling til, om man vil bruge en voldgiftsret.

Når man laver en værnetingsparagraf, skal man overveje, hvem der er den stærke og svage part. Der kan nemlig være væsentligt omkostninger forbundet med at vælge en værneting, som ligger langt fra en selv.

Regler for værneting 

Ifølge retsplejelovens kapitel 22 skal sager som udgangspunkt anlægges i den retskreds, hvor den sagtsøgte har hjemting. Det vil sige, at en retssag skal foregå nær det sted, hvor den sagtsøgte har bopæl. Der kan dog være undtagelser, blandt andet i sager mod en statslig myndighed. Sagens parter kan desuden vælge at fravige værnetingsreglerne. Læs artiklen om retsplejeloven her.

I strafferetslige sager er hovedreglen, at hovedforhandlingen foregår i gerningsstedets retskreds. Hvis man har begået et mord i en landsdel, vil retssagen skulle føres i netop den retsdel. Angår det fast ejendom, vil man typisk vælge værneting i den retskreds, hvor ejendommen ligger.

Internationalt er der forskellige regler. Udgangspunktet i EU er, at sagen anlægges der, hvor den sagsøgte har bopæl, ved mindre andet er afgjort på forhånd i en kontrakt.