Årsregnskab

Årsregnskabsloven

‍I Danmark er virksomheder forpligtet til at udarbejde årsregnskab efter reglerne i Årsregnskabsloven. Loven inddeler virksomheder i fem regnskabsklasser:

• Regnskabsklasse A: Personligt ejede virksomheder, fx enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber.
• Regnskabsklasse B: Små selskaber, herunder iværksætterselskaber og mindre andelsselskaber.
• Regnskabsklasse C: Små og mellemstore selskaber, der ikke er børsnoterede.
• Regnskabsklasse D: Børsnoterede selskaber og offentligt ejede selskaber.

Aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS) skal have deres årsregnskab revideret og godkendt af en revisor, medmindre de opfylder betingelser for revisionsfritagelse.

Hvad indeholder et årsregnskab?

‍Et årsregnskab består typisk af tre hoveddele:

1. Balance (aktiver og passiver):
   – Viser virksomhedens aktiver, fx kontanter, ejendomme og immaterielle rettigheder (patenter, varemærker).
   – Viser passiver, fx egenkapital, gæld og tilgodehavender.
   – Balancen giver dermed et øjebliksbillede af virksomhedens samlede værdi.
2. Resultatopgørelse (indtægter og udgifter):
   – Viser virksomhedens indtægter og udgifter i regnskabsåret.
   – Danner grundlag for at vurdere, om virksomheden har haft overskud eller underskud.
   – Her indgår også fakturaer og andre driftsudgifter.
3. Noter:
   – Uddybende forklaringer til de enkelte poster i regnskabet.
   – For større virksomheder (regnskabsklasse C og D) skal også CSR-politik og bæredygtighedsoplysninger redegøres i forbindelse med årsrapporten.

Grundlæggende krav til årsregnskabet:

‍– Skal være gennemsigtigt, klart og neutralt.– Må ikke indeholde misvisende oplysninger.– Skal omfatte alle væsentlige forhold.– Skal udarbejdes efter ensartede principper år for år.– Skal have kontinuitet i forhold til tidligere regnskabsår.