Digital Signatur

En digital signatur er en digitaliseret underskrift, der bruges til at verificere en underskrivers identitet. Som med andre former for underskrifter er formålet med en digital signatur at sikre, at underskriveren er identisk med den person, han eller hun udgiver sig for at være.

Fordelen ved en digital signatur er, at en underskriver kan underskrive et dokument hurtigt og nemt. Det betyder, at man undgår den besværlige rutine med at printe, underskrive, scanne, sende og gentage. I stedet kan dokumenter nemt underskrives via fx Adobe, et nationalt identifikationssystem (som NemID i Danmark) eller et privat produkt som Contractbooks digitale signatur. Contractbook anvender en to-trins autentificering via e-mail og mobiltelefon.

I mange lande har en digital signatur samme juridiske status som en håndskreven underskrift. Andre lande kræver dog stadig en fysisk underskrift (ofte kaldet en “wet” eller “ink” signature).

Den juridiske status for en digital signatur i Danmark

I dansk ret er der som udgangspunkt ikke krav om en skriftlig underskrift for at gøre en kontrakt gyldig. En kontrakt er derfor gyldig uanset, om parterne har indgået en mundtlig aftale, underskrevet fysisk eller anvendt en digital signatur. Dog kan mundtlige aftaler være vanskelige at håndhæve i tilfælde af en tvist.

Visse dokumenter og processer kræver en specifik type signatur. Eksempelvis skal NemID anvendes for at stifte et selskab og indsende de tilhørende stiftelsesdokumenter.

Danmark følger desuden EU’s eIDAS-forordning (Electronic Identification, Authentication and Trust Services), som trådte i kraft i 2014.

Den juridiske status for en digital signatur i EU

Baggrund for eIDAS-forordningen

‍I 2011 ændrede Europa-Kommissionen det oprindelige direktiv om elektroniske signaturer fra 1999. Dermed blev der taget et skridt i retning af et fælles europæisk digitalt marked, hvor alle medlemsstater anerkender hinandens regler for elektroniske signaturer. Resultatet blev eIDAS-forordningen, som EU vedtog i 2014.

Formål med eIDAS

‍Formålet med eIDAS er at skabe sikkerhed og tillid til elektroniske signaturer ved at etablere et system for gensidig anerkendelse på tværs af EU’s medlemsstater (og Schweiz). Målet er interoperabilitet og transparens, så cyberkriminalitet kan bekæmpes, og borgere lettere kan handle og indgå aftaler på tværs af grænserne.

Juridisk virkning af en digital signatur under eIDAS

‍Ifølge eIDAS har en digital signatur samme juridiske virkning som en håndskreven underskrift i hele EU. For at være gyldig skal underskriften dog være knyttet til underskriverens unikke identitet og linket til de data, den vedrører, på en måde der afslører eventuelle ændringer.

Til billedet: Den juridiske status for en digital signatur i resten af verden

De fleste engelsksprogede lande uden for EU (USA, Canada, Australien og New Zealand) anerkender også digitale signaturer. Det samme gælder flere asiatiske, sydamerikanske og afrikanske lande, men reglerne varierer betydeligt fra land til land.

En digital signatur i USA

I USA reguleres digitale signaturer af Uniform Electronic Transactions Act (UETA) fra 1999, som harmoniserer lovgivningen i 47 stater (dog ikke Illinois, New York og Washington, som har deres egne regler). Digitale signaturer har samme juridiske status som fysiske underskrifter: “If a law requires a record to be in writing, an electronic record satisfies the law.”