Get your contracts under control today
Start your free trial with Contractbook today and experience the magic of having all your contracts in one place.
Start gratis prøveperiode
Dictionary

Digitalisering

Digitalisering beskriver processen med at konvertere et fænomen fra fysisk til elektronisk og digitalt. Denne artikel ser blandt andet på digitalisering af den juridiske branche.

Table of contents

Let us show you how Contractbook can help your team improve your contract management

Hvad er digitalisering?

Ved digitalisering omdannes et fænomen til tal (typisk 0’er og 1’er i en computer). Man tager et ellers analogt fænomen og gør det elektronisk på en computer. Eksempler kan være, at et gammelt billedarkiv overføres til en elektronisk database, eller at en virksomhed begynder at udføre dele af sin forretning elektronisk og digitalt – fx kontrakter. På den måde bliver digitaliseret information holdbar, maskinlæsbar og ikke mindst reproducerbar uden tab af information.

Digitalisering er et af de helt store buzzwords i øjeblikket og omtales til tider som den fjerde industrielle revolution.

Offentlige såvel som private virksomheder over hele verden er begyndt at åbne sig for de mange fordele ved digitalisering. For det første effektiviserer det en række processer, herunder datasøgning, kommunikation og workflow. For det andet kan ellers manuelle opgaver automatiseres, hvilket sparer både tid og penge. Derudover kan digitalisering øge sikkerheden i en virksomhed – både privat og økonomisk – ved at gøre det lettere at vide, hvor ens dokumenter befinder sig. Generelt er digitalisering et middel til at skabe en mere effektiv og strømlinet kommunikationsstrøm.

Digitalisering af den juridiske sektor

Den juridiske sektor har i mange år haltet bagefter, når det gælder digitalisering af centrale processer. Det skyldes dels, at branchen har været så profitabel, at det ikke har været nødvendigt at indhente, og dels at en branche så vigtig som den juridiske må være mere konservativ end andre. Derudover peger mange på, at advokatbranchens partnerskabsmodel ikke indbyder til reformer og investeringer.

De seneste år er hypen omkring legal tech dog vokset markant. Meget af snakken har handlet om forskellige former for kunstig intelligens og “robotadvokater”, der kan læse millioner af sagsdokumenter på få minutter og nå frem til objektive beslutninger. Der foregår dog også mere jordnære digitaliseringsprocesser i branchen, herunder kontraktstyringssystemer som Contractbook Suits, digitale markedspladser for advokater og digitale juridiske arkiver. Endelig findes der en række innovative, men endnu ikke fuldt etablerede teknologier, især omkring blockchain og smart contracts.

Holdningerne er delte i forhold til, hvad digitalisering kan betyde for den juridiske branche fremover. På den ene side mener nogle, at teknologien udgør en trussel mod branchens kerneforretning, fordi en række manuelle processer bliver automatiseret, og fordi nye digitale aktører tager markedsandele. På den anden side argumenteres der for, at digitalisering supplerer den juridiske branche i sin nuværende form og gør den mere effektiv

Looking for
Digitalisering
template?
No items found.

From Theory to Practice: Analyze Your Contractsn

Try our free bulk clause extraction tool to quickly identify specific clauses across multiple documents.

Produkt gennemgang

Se, hvordan centralisering af kontrakter virkelig ser udn