Franchiseaftale

Franchising bruges af virksomheder som en strategi for ekspansion eller indtræden på et udenlandsk marked. En franchisegiver licenserer sit knowhow, procedurer, immaterielle rettigheder, forretningsmodel, brand og retten til at sælge mærkevarer eller -tjenester til en franchisetager. Det er især udbredt blandt store fastfoodkæder som McDonald’s, Burger King eller Subway, for at nævne nogle eksempler.

Fordelen for franchisegiveren er, at franchisetagerne bærer størstedelen af risikoen ved at åbne en franchise. Derudover giver det en løbende indtægtskilde gennem de royalties, som franchisetageren skal betale for brugen af varemærket og produkterne.

Franchisetagere har fordelen ved at kunne basere sig på allerede etablerede brands og forretningskoncepter. Fejlprocenten er langt lavere sammenlignet med at starte en selvstændig virksomhed fra bunden.

Hvad en franchiseaftale bør indeholde

En franchiseaftale skal tage stilling til nogle grundlæggende elementer, herunder – men ikke begrænset til:

• Oversigt over forholdet: Parterne i kontrakten, hvem der ejer immaterielle rettigheder (IP), samt franchisetagerens forpligtelser til at drive sin forretning i overensstemmelse med brandets standarder.
• Varighed: Længden af samarbejdet, franchisetagerens rettigheder til at indgå nye aftaler, samt krav til opgradering af franchiselokationen.
• Gebyrer: Indledende og løbende betalinger fra franchisetageren til franchisegiveren for brug af systemet og for at forblive franchisetager. Typisk indeholder aftalerne også forskellige sidegebyrer.
• Territorium: Franchisetagere har ikke altid eksklusive eller beskyttede rettigheder til et område. Territoriet skal dog defineres. Hvis en franchisegiver giver en franchisetager eksklusivitet i et område, skal franchisegiveren sikre, at disse rettigheder forbeholdes, inkl. ift. andre distributører og internetsalg.
• Placering og udvikling: Franchisetagere skal som regel selv finde og udvikle deres lokation i overensstemmelse med de standarder, som franchisegiveren har fastlagt. Franchisegiveren skal godkende placeringen og sikre, at den er opført efter brandets standarder.
• Træning og support: Franchisegiveren yder support både før åbning og løbende, herunder træning, kvalitetskontrol, forsyningskæde samt support fra både hovedkontor og feltorganisation.
• Brug af IP: Omfatter varemærker, patenter og manualer. IP er den mest værdifulde ressource i et franchisesystem. Aftalen definerer klart, hvad franchisetageren licenseres til, og hvordan de må bruge IP’en. Den beskriver også franchisegiverens ret til at udvikle systemet gennem ændringer i driftsmanualen.
• Markedsføring: Detaljer om franchisegiverens forpligtelser ift. markedsføring og hvilke gebyrer, franchisetageren skal betale til reklame.
• Forsikring: Aftalen fastlægger, hvilke forsikringer franchisetageren skal have på plads både før åbning og under aftalens løbetid.
• Regnskab og revision: Franchisegiveren definerer, hvilke regnskaber franchisetageren skal føre, hvilket software der skal anvendes, samt franchisegiverens ret til at få adgang til og revidere regnskaberne.
• Andre forhold: Franchisetagerens efterfølgerrettigheder, misligholdelse, opsigelse, erstatningsansvar, konfliktløsning, videresalgsrettigheder, overdragelsesrettigheder, forkøbsret, leverandørkrav, lokal reklameforpligtelser, lovvalg, generelle ansvarsfraskrivelser, personlige garantier og sammenlægningsbestemmelser.

‍