Håndhævelighed

Hvad betyder håndhævelighed?

Håndhævelighed betyder, at en aftale indeholder de nødvendige komponenter for at kunne pålægges ved lov. Afhængigt af typen af aftale kan disse komponenter variere. Hvis blot ét vitalt element mangler eller er forkert formuleret, kan aftalen risikere ikke at holde i retten. Dette kan få negative konsekvenser for begge parter i en aftale.

Grundlæggende betingelser for håndhævelighed

For at en aftale kan håndhæves ved lov, skal den indeholde et tilbud (offer), en modydelse (consideration) og de involverede parter skal være mentalt i stand til at forstå aftalens indhold.

Visse aftaler skal være skriftlige for at være håndhævelige, herunder bl.a.:

• Ægteskabsaftaler
• Ægtepagter
• Aftaler der tager længere end ét år at fuldføre
• Aftaler om køb eller salg af fast ejendom
• Forsikringsaftaler

Kompetente parter

Som nævnt ovenfor er en aftale kun håndhævelig, hvis de involverede parter er mentalt kompetente til at forstå indholdet. Hvis der sker et brud, og den brudende parts kompetence på tidspunktet for underskrivelsen kan betvivles, kan en domstol erklære aftalen ugyldig.

De grundlæggende kriterier for kompetence i juridisk forstand er:

• Evne til at indgå aftaler (capacity to contract): En person skal være juridisk i stand til at indgå en aftale. Ellers kan ingen aftale, de er part i, betragtes som bindende. Mindreårige og personer med mentale handicap kræver samtykke fra en forælder eller værge.
• Urimelig påvirkning, tvang, vildledning (undue influence, duress, misrepresentation): Aftaler indgået under pres eller tvang er ikke juridisk håndhævelige. Det samme gælder, hvis en aftale er indgået ved at tilbageholde væsentlige oplysninger.
• Urimelighed (unconscionability): Henviser til en ulighed, hvor forskelle i autoritet eller kompetence implicit presser den ene part til at acceptere. Fx hvis en part er analfabet eller mangler den nødvendige viden til at forstå aftalen.
• Offentlig orden og ulovlighed: Hvis en aftale strider mod offentlig orden eller er ulovlig, kan den ikke håndhæves. Dette skal beskytte samfundets interesse.
• Fejl (mistake): Hvis begge parter har begået fejl i forhold til aftalens indhold, og disse fejl har væsentlig betydning for transaktionen, kan aftalen annulleres.