Hensigtserklæring

Man er ikke bundet af en hensigtserklæring, medmindre den indeholder et løfte. Dette gælder både ved godkendelse af en pris i forbindelse med et salg eller i tilfælde af en gensidig interesse i at samarbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at prisen ikke er bindende, og at aftalen generelt ikke indeholder nogen garantier.

Hvornår bør man bruge en hensigtserklæring?

‍I princippet kan man bruge en hensigtserklæring til alle typer aftaler, men nogle er mere almindelige end andre. Det mest almindelige er at udarbejde en hensigtserklæring forud for en samarbejdsaftale, en købsaftale eller en aktieoverdragelse, hvor formålet er at gennemføre en due diligence først.

Man skal være opmærksom på, at dele af en hensigtserklæring kan være bindende. Det kan eksempelvis være, hvis der indgår en fortrolighedsaftale (NDA) om beskyttelse af forretningshemmeligheder. I de senere år har der været eksempler på, at hensigtserklæringer er blevet fortolket som bindende i retspraksis. Dette skyldes manglen på specifik lovgivning på området. Typisk afhænger det af, hvordan erklæringen er formuleret: jo blødere formulering, desto mindre bindende. Her kan en skabelon med standardiseret ordlyd være en fordel – dog uden at give nogen garanti.

Hvorfor udarbejde en hensigtserklæring?

‍En hensigtserklæring fungerer som en slags ”gentlemen’s agreement”, der viser begge parters seriøsitet i en forretningsaftale. På den måde undgår man at spilde tid og penge på potentielle købere. Den giver også en vis sikkerhed, især hvis en NDA indgår.

Samtidig kan den fungere som et psykologisk greb, der indirekte forpligter modparten til at indgå en aftale. Selvom ingen er bundet af en hensigtserklæring, dokumenterer den interessen, og det kan bruges til at vise andre potentielle købere, at der er konkurrence. Det kan hjælpe med at hæve prisen på et produkt eller presse andre til hurtigere at indgå en aftale.

En hensigtserklæring kan også fungere som en annoncering af forhandlinger. Den kan bruges som udkast, inden den endelige aftale forhandles. Ved store aftaler, hvor der er mange detaljer, kan en hensigtserklæring fungere som fundament for at drøfte detaljerne. Dermed giver den sikkerhed under forhandlingerne og mulighed for at teste samarbejdet, da begge parter har underskrevet, at de er interesserede i transaktionen.

Hensigtserklæringer og viljeserklæringer

‍Ved køb af en virksomhed kan man også udarbejde en erklæring om bevidsthed (letter of awareness). Hermed annoncerer man ejerskab, hvis virksomheden opfylder visse forudbestemte betingelser. Hvis man afgiver et løfte, er man – efter dansk aftaleret – forpligtet til at opfylde løftet. Dette følger af Aftaleloven.

‍