Inkasso

Hvad er inkasso?

‍Hvis du har gæld, du enten ikke vil eller ikke kan betale, kan sagen overdrages til inkasso. Det betyder ofte, at en tredjepart får ansvaret for at inddrive gælden. Dette kan være et inkassobureau eller en advokat. Kreditor kan også vælge selv at inddrive gælden eller tage sagen i fogedretten.

Når gælden overdrages til inkasso, bliver skyldneren fremover kontaktet af advokaten, inkassobureauet eller fogedretten. De vil forsøge at indgå en afdragsordning eller finde en anden løsning, så gælden kan tilbagebetales. Dette kan inkludere at returnere en vare købt på kredit eller stille værdigenstande som sikkerhed. Hvis skyldneren fortsat undlader at betale eller bryder aftalen, kan disse værdier sælges.

Hvornår overdrages gæld til inkasso?

‍En sag kan kun sendes til inkasso, når betalingen stadig mangler, og der er gået ti dage efter første rykker er sendt. Kreditor kan sende en første rykker med en advarsel om inkasso, hvis de ikke har modtaget en tilfredsstillende forklaring på, hvorfor betalingen ikke er sket. Hvis du ikke reagerer på rykkeren inden ti dage, kan sagen overdrages til inkasso.

En rykker indeholder en advarsel om konsekvenserne ved manglende betaling. Rykkergebyrer kan opkræves for hver rykker, men private kreditorer må maksimalt sende tre rykkere. Ved løbende aftaler som lån eller abonnementer kan virksomheden ikke bruge en senere betaling som dækning for en tidligere ubetalt rykker. På den måde kan de ikke kræve månedlige rykkergebyrer for den samme gæld. Udover rykkergebyrer kan virksomheden også kræve renter af det skyldige beløb ved forsinket betaling.

Hvad et inkassobureau må gøre

‍Når et inkassobureau overtager en gæld, kontakter de skyldneren for at finde en løsning. De kan give udsættelse eller aftale en midlertidigt lavere ydelse, hvis skyldneren ikke kan betale det fulde beløb på det tidspunkt.

Hvis bureauet og skyldneren ikke kan nå til enighed eller opnå kontakt, sendes sagen ofte videre til fogedretten. Dette kan føre til, at skyldneren registreres som dårlig betaler i et kreditregister, fx SCHUFA i Tyskland eller RKI i Danmark.

Inkassobureauer er underlagt inkassolovgivning, der skal beskytte både långivere og skyldnere mod urimelig behandling. Der er derfor klare regler for, hvordan de må inddrive gæld og kontakte skyldnere.

Et inkassobureau må:

• Kontakte en person tel
• efonisk eller skriftligt for at indgå en aftale om tilbagebetaling
• Opsøge skyldneren på bopælen, hvis besøget er varslet på forhånd, eller hvis skyldneren har udeblevet fra et tidligere aftalt møde
• Oplyse skyldneren om muligheden for at overdrage sagen til fogedretten eller registrere dem i et nationalt kreditregister

Et inkassobureau må ikke:

• Opsøge en person på deres arbejdsplads (medmindre personen er ejer af virksomheden) eller uden for deres bopæl
• Informere andre (arbejdsgiver, familie eller venner) om en persons gæld eller dele andre følsomme oplysninger
• Bruge ord som ”inkasso” eller ”rykker” i dokumenter, der kan ses af andre end skyldneren
• Undlade at fremvise gyldig legitimation
• Vildlede eller lyve
• True med politianmeldelse uden konkret kendskab til strafbare forhold
• Udsætte skyldneren for urimeligt pres

Hvis et inkassobureau overtræder loven eller ”god inkassoskik”, kan det anmeldes til politiet eller indbringes for Forbrugerombudsmanden.

‍