Kontrakt

Kontrakt – hvad er en god kontrakt?

‍En kontrakt er en skriftlig aftale mellem to eller flere parter om et givent forhold. Parterne kan være både virksomheder og privatpersoner, så længe de har retlig handleevne. Formålet med kontrakter er at undgå konflikter og fastlægge det juridiske forhold, hvis der skulle opstå en tvist eller et brud.

Det mest grundlæggende ved en kontrakt er eksistensen af en juridisk regel (et løfte). En juridisk regel består af et retsfaktum og en sanktion og kan opstilles således: Hvis X, så Y. Kontrakten har først betydning, når den etablerer retslige forpligtelser mellem parterne.

Der stilles som udgangspunkt ikke krav til, hvor detaljeret en forpligtelse beskrives. En kontrakt er gyldig, selvom forpligtelserne er skitseret vagt, så længe den kan anvendes til at fastslå en retsstilling. Hvis bestemmelser er uklare, anvendes baggrundsretten og retspraksis som reference.

Det kan være nyttigt at afveje omkostninger og fordele, når man beslutter, om en kontrakt er nødvendig. Hvis aftalen ikke har værdi, er den spild af ressourcer. Niveauet af detaljer afhænger ofte af risiko, værdi og antallet af involverede parter. Er der lav værdi eller lav risiko, kan en gentleman’s agreement være tilstrækkelig.

Hvad er de formelle krav til en kontrakt?

‍Så længe en kontrakt definerer en juridisk regel, er der ingen formelle krav.

Visse kontrakttyper er dog lovregulerede. Lejekontrakter skal fx overholde lejeloven. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, men en skriftlig kontrakt gør det lettere at bevise, at aftalen overholdes. Derfor bør den altid være præcist formuleret.

I common law-systemer (fx USA) udformes kontrakter ofte meget lange og detaljerede. I civil law-systemer som Danmark er kontrakter kortere. Lange kontrakter kan reducere tvivl, men de er ingen garanti mod konflikter, og de kræver ofte juridisk bistand.

En kontrakt bør mindst indeholde dato og underskrift – mundtlig erklæring, håndskrevet eller digital signatur. Kontrakter kan ikke indgås passivt eller under tvang. Der bør også være en vis balance mellem parterne, og kravene skal være rimelige.

Kontrakten bør beskrive formålet og evt. hvordan den skal fortolkes. Man kan vedhæfte bilag, men disse skal nævnes i hovedaftalen. Desuden bør kontrakten indeholde bestemmelser om, hvad der sker ved misligholdelse: voldgift eller domstol, samt evt. værneting.

Alle parter bør modtage en underskrevet kopi. Digitale løsninger som Contractbook gør det nemt at dele, sikre og gemme kontrakter i skyen.

Sådan udformes en juridisk bindende kontrakt

‍En kontrakt skal være forståelig for alle parter – uden at en advokat skal forklare den. Den bør være præcis, klar og stringent. Undgå fagjargon, unødvendige forkortelser og tunge formuleringer.

En kontrakt består typisk af to hoveddele:

• Hovedvilkår – pris, mængde, kvalitet, varighed
• Detaljer – misligholdelse, konflikthåndtering mv.

Hver bestemmelse bør beskrive én juridisk regel og indledes med en tydelig overskrift. Undgå at samle væsentlige bestemmelser under “øvrige vilkår”.

Sætninger bør være korte og præcise. Brug aktiv form frem for passiv, og undgå upræcise stedord som “det” og “dette”.

Gyldige og ugyldige kontrakter

‍En kontrakt kan ikke ophæves, medmindre den indeholder en opsigelsesret eller begge parter er enige.

En kontrakt er ugyldig, hvis:

• den strider mod lovgivning eller sædelighed,
• den er indgået under falske forudsætninger, manipulation, svig, trusler eller tvang,
• væsentlige vilkår skjules, fx i “småt skrift”.

Særligt væsentlige vilkår bør fremhæves tydeligt og placeres tidligt i kontrakten.