Kontraktklausul

Hvad er en kontraktklausul?

‍En kontraktklausul er en bestemmelse i en aftale, der dækker et bestemt punkt eller forhold. Klausuler kan have mange former og kan omhandle stort set alt, der er relevant for aftalen.

Der findes mange standardklausuler, som ofte anvendes i alle typer aftaler. Hvilke klausuler der skal med, afhænger af parternes behov. I nogle tilfælde er der behov for særligt tilpassede klausuler, der matcher en specifik situation.

Eksempler på almindelige kontraktklausuler

• Forældelsesfristklausul: fastlægger tidsrammen, inden for hvilken et søgsmål kan anlægges efter aftalebrud.
• Fortrolighedsklausul: udpeger visse oplysninger i aftalen som fortrolige og forbyder videregivelse til andre end de specifikt nævnte parter.
• Voldgiftsklausul: bestemmer, at eventuelle tvister mellem parterne skal afgøres ved voldgift.
• Integrationsklausul (merger clause): fastslår, at den skriftlige aftale har forrang frem for tidligere mundtlige eller skriftlige aftaler om samme forhold.
• Ugyldighedsklausul (severability clause): sikrer, at resten af aftalen fortsat er gyldig, selvom en eller flere bestemmelser kendes ugyldige.
• Overdragelsesklausul: tillader eller forbyder, at rettigheder eller forpligtelser i kontrakten overføres til en anden part.
• Konkurrenceklausul: forhindrer medarbejdere i at arbejde for konkurrenter i en bestemt periode efter fratræden.

Kontraktklausuler og lovgivning

‍Det er vigtigt at huske, at lovgivningen i det pågældende land altid har forrang frem for kontraktklausuler.

Eksempel: En ansættelseskontrakt kan indeholde en konkurrenceklausul, der forbyder medarbejderen at arbejde for en konkurrent i op til 6 måneder efter fratræden. Hvis loven i det pågældende land kun tillader en gyldighed på 3 måneder, vil klausulen i kontrakten være ugyldig.

I dag indgås mange aftaler mellem internationale partnere. Ikke alle klausuler er gyldige i alle lande. Spørgsmålet om, hvilket lands lovgivning der gælder ved en tvist, kan afklares med en lovvalgsklausul (choice of law clause). Hvis en sådan ikke er indsat, vil det typisk være loven i det land, hvor den handling fandt sted, som udløste tvisten, der finder anvendelse.