Kryptovaluta

Hvad er kryptovaluta?

‍Kryptovaluta er et betalingsmiddel på linje med analogt penge. Forskellen er, at kryptografi anvendes til at sikre og verificere salg og andre transaktioner, der foretages i kryptovaluta. Samtidig er kryptovaluta en virtuel valuta, der repræsenterer værdier, som ikke udstedes af centralbanker eller offentlige myndigheder. Virtuelle valutaer har eksisteret længe, men først nu er teknologien til at verificere transaktioner blevet tilstrækkelig sikker.

Kryptovaluta skal ikke forveksles med elektroniske penge, da elektroniske penge fungerer som en repræsentation af fysisk eksisterende kontanter. Kryptovaluta kan potentielt opfylde de samme funktioner som konventionelle penge, men det er endnu ikke tilfældet, fordi den mangler udbredt accept som et forpligtende og universelt betalingsmiddel. Kryptovaluta opbevares i en såkaldt wallet (pung), som fungerer på samme måde som en bankkonto.

Kryptovaluta og fysisk valuta

‍Kryptovaluta behøver ikke at kunne veksles til almindelig fysisk valuta. Da kryptovaluta er decentraliseret og sjældent knyttet til konventionelle vestlige valutaer, er en udveksling ikke garanteret. Ikke desto mindre bruges kryptovalutaer stadig til overførsler, betalinger og digital opbevaring. Det er dog endnu ikke muligt at bruge kryptovaluta til at validere ejerandele eller registreres i ejerbøger.

Centraliserede systemer som regeringer, banker og økonomiske institutioner regulerer pengestrømmen ved at trykke fysiske penge eller tilføje elektroniske penge til bankkonti. Dette er ikke muligt i et decentraliseret og kollektivt system som kryptovalutaer. Ofte fører det til en mere usikker valuta, som ikke altid kan veksles, men som til gengæld kan give et højt afkast på kort tid.

Bitcoin

‍I 2009 offentliggjorde pseudonymet Satoshi Nakamoto dokumentet “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System” og etablerede Bitcoin som den første kryptovaluta. Det er en decentraliseret peer-to-peer-valuta, som hverken udstedes eller understøttes af en centralbank, men som stadig kan bruges som betalingsmiddel.

Bitcoin-transaktioner foregår i et lukket system med registrerede brugere uden involvering af tredjeparter. Rummet reguleres af indbygget kode med kryptografiske algoritmer og protokoller – en såkaldt blockchain, der løbende validerer og sikrer alle handler. Det betyder, at kryptovaluta ikke udstedes eller kontrolleres af en enkelt aktør, men i stedet minesog opretholdes via komplekse algoritmer og computerkraft. Den kan kun anvendes som betaling, hvis modtageren accepterer det.

Bitcoin er ikke reguleret af offentlige myndigheder, tilsynsorganer eller finansielle institutioner. Det betyder, at transaktioner og betalinger med Bitcoin ikke er underlagt de samme regler og love som traditionelle valutaer. Fraværet af en tredjepart, der skaber tillid, er det centrale element i Bitcoin og nyere kryptovalutaer.

Et afgørende aspekt i ethvert pengesystem er, at forbrugere skal kunne stole på, at elektroniske betalinger behandles korrekt, og at de rette beløb når de rette personer. Bitcoin løser et fundamentalt problem for virtuelle valutaer: at forhindre double spending – altså at de samme penge bruges flere gange.

Da virtuelle og digitale valutaer er nemme at kopiere, kan de potentielt sendes til flere modtagere, hvis de digitale nøgler opbevares forkert. Det banebrydende ved Bitcoin er, at det eliminerer dette problem uden at kræve en tredjepart. Alle transaktioner registreres i et offentligt arkiv tilgængeligt for alle brugere. Arkivet består af “blokke” med transaktioner, som er “kædet” sammen med dato, tid og kryptografiske sekvenser – deraf navnet blockchain.

Der findes i dag over 1.500 forskellige kryptovalutaer med varierende popularitet og værdi. Antallet vokser fortsat, da spekulation i deres værdi bliver stadig mere udbredt. Udover Bitcoin er andre populære kryptovalutaer bl.a. Ethereum, Ripple og Litecoin.