Kunstig intelligens

Kunstig intelligens (ofte forkortet AI fra engelsk Artificial Intelligence) er et af de mest brugte buzzwords i vores tid. Det dækker over maskiner, der kan træffe beslutninger baseret på erfaring og data. Kunstig intelligens findes i mange former og på forskellige kompleksitetsniveauer:
– De simpleste udgaver er regelbaserede systemer eller enkle matematiske modeller.
– De mest avancerede systemer er i stand til kreativ problemløsning og “drømme”-lignende processer, der overgår menneskelig fantasi og intellekt.

Allerede i dag bruges AI mange steder, fx i Google Translate, selvkørende biler og chatbots. Men teknologien er også omgivet af hype – nogle virksomheder påstår at bruge AI, selvom de i virkeligheden udfører kerneopgaver manuelt.

Hvad er kunstig intelligens?

‍Kunstig intelligens dækker over teknologier, der kan tænke og handle på en menneskelignende måde – eller i det mindste efterligne menneskelig tænkning. AI er i stand til at:
– Træffe beslutninger baseret på historiske data.
– Handle rationelt ved hjælp af matematiske modeller.
– I avancerede former lære og reflektere på niveau med mennesker.

Man skelner typisk mellem to hovedkategorier af AI:

1. Svær AI (weak AI): Efterligner enkelte aspekter af menneskelig intelligens. Fx et computerprogram, der har lært at reagere på simple træk i et skakspil.
2. Stærk AI (strong AI): Besidder intelligens på niveau med mennesker. De mest avancerede systemer kan udvikle egen “tænkning” og endda skabe krypterede sprogformer.

Mængden og kvaliteten af data, en AI fodres med, definerer dens evner. Jo mere omfattende datagrundlag, desto mere komplekse beslutninger kan den træffe.

Et beslægtet begreb er maskinlæring (machine learning). Her kan maskiner lære mønstre ud fra data. Når maskinlæring kombineres med neurale netværk, taler man om dyb læring (deep learning).

Kunstig intelligens i Legal Tech

‍AI bruges i stigende grad inden for Legal Tech, fx til:
– Gennemsøgning af lange juridiske tekster og kontrakter.
– Automatiseret analyse af aftaler.
– I enkelte tilfælde endda til at afsige afgørelser.

Nogle mener, at AI kan skabe mere neutralitet i retssystemet. Fx har studier vist, at dommeres afgørelser kan variere afhængigt af tidspunkt på dagen eller nærhed til frokostpauser. Dog er det vigtigt at understrege, at AI aldrig er fuldstændig neutral – systemet kan kun træffe beslutninger på baggrund af de data, det har til rådighed. Et eksempel er en AI i Florida, der traf racistisk prægede afgørelser i prøveløsladelsessager.

‍