Værneting (Jurisdiction)

De tre hovedtyper af værneting

‍Der findes generelt tre typer af værneting:

1. Personligt værneting – retten til at dømme en bestemt person (fx en militærdomstol, der kun har værneting over militært personale).
2. Sagligt værneting – retten til at behandle en bestemt type sag (fx en konkursret, der kun kan behandle konkurssager, eller en miljøret, der kun kan behandle miljøsager).
3. Territorielt værneting – det geografiske område, en domstol har ret til at træffe afgørelser indenfor (fx Højesteret i Australien, der kun har værneting over sager, der er begået i eller udspringer fra Australien).

Hvor stammer værneting fra?

‍Værneting tildeles en domstol eller et retssystem gennem love vedtaget af en regering eller i en forfatning.

For eksempel giver den amerikanske forfatning USA’s højesteret værneting til at behandle tvister mellem delstater og sager med udenlandske ambassadører. Men det er lovgivningen, der giver retten beføjelse til at behandle appelsager fra lavere domstole.

I Storbritannien, hvor der ikke findes en nedskrevet forfatning, er domstolenes beføjelser fastsat i lovgivning vedtaget af parlamentet.

Hvad sker der ved manglende værneting?

‍En juridisk afgørelse truffet af en domstol uden korrekt værneting er ugyldig og ikke bindende for parterne.

Værnetingsklausuler i kontrakter

‍De fleste kontrakter indeholder en værnetingsklausul. Her beslutter parterne, hvilke domstole der skal behandle eventuelle tvister. Det giver mulighed for at undgå jurisdiktioner, som parterne anser for uforudsigelige eller uønskede. En aftale om eksklusivt værneting betyder, at sagen udelukkende kan anlægges ved de valgte domstole.

Eksempel på en værnetingsklausul:

Denne aftale er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i England og Wales.
Parterne er enige om, at domstolene i England og Wales har eksklusivt værneting til at behandle og afgøre enhver tvist, sag eller procedure, der måtte opstå i forbindelse med denne aftale.

Faktorer at overveje i en værnetingsklausul

‍Når man udarbejder en værnetingsklausul, bør man overveje:

• Sted (venue): Hvor er det mest praktisk og bekvemt at føre en sag? Hvor befinder vidner sig? Er der sproglige barrierer?
• Procedure: Hvordan er procesreglerne i den pågældende jurisdiktion? Hvem betaler sagsomkostningerne? Er bevisreglerne inquisitoriske (som i mange EU-lande) eller adversarial (som i fx UK og USA)?
• Retssystem: Findes der specialdomstole? Hvor hurtigt behandles sager? Hvor dyrt er det? Er der adgang til appel?
• Håndhævelse: Kan afgørelsen nemt håndhæves i den valgte jurisdiktion? Hvor er parternes aktiver placeret?
• Eksklusivt eller ikke-eksklusivt værneting: Eksklusivt giver sikkerhed, mens ikke-eksklusivt giver fleksibilitet.
• Alternativer: I nogle tilfælde kan det være mere hensigtsmæssigt at bruge voldgift eller anden alternativ tvistløsning (ADR).

Hvad sker der, hvis der ikke er en værnetingsklausul i kontrakten?

‍Hvis der ikke er en værnetingsklausul, vil domstolen skulle afgøre, hvilket værneting der gælder. Dette afhænger af faktorer som:

• Parternes placering
• Hvor den skadelidte part befinder sig
• Hvor det meste af arbejdet under kontrakten er udført

Dette kan betyde spild af tid og penge, før selve tvisten overhovedet kan behandles. Derfor er det altid en fordel at inkludere en værnetingsklausul i kontrakter.

‍