Cloud (skyen)
“Cloud” eller skyen henviser til cloud computing, altså leveringen af IT-ressourcer (som serverkraft, lagring, databaser, netværk, software) over internettet på en on-demand basis. I stedet for at have lokale servere eller personlige computere til at håndtere applikationer og lagring, lejer man adgangen til disse ressourcer fra datacentre, der drives af cloud-udbydere.
Begrebet cloud dækker over en række internetbaserede teknologier og løsninger såsom software, databaser, lagring, analyseværktøjer eller netværk, som er tilgængelige online. Virksomheder, der tilbyder disse typer tjenester, kaldes cloud-udbydere, og de tjener ofte på at levere servicen som et abonnement.
Cloud-teknologi er et paradigme, der er blevet stadigt mere populært i de senere år. Produkter som Dropbox og iCloud gør det muligt for brugeren at gemme dokumenter i et eksternt og digitalt format og dermed beskytte mod tab af filer, hvis en computer går i stykker eller bliver stjålet.
Cloud-løsninger er blevet meget populære.
Fordele ved cloud computing
En af de store fordele ved cloud computing er, at du som bruger ikke behøver at installere eller udvikle din egen software, og da systemerne automatisk opdateres og vedligeholdes, frigøres du til at fokusere på dine kerneopgaver.
Nogle skeptikere kritiserer cloud-teknologi for at være usikker, men det er vigtigt at huske, at helt almindelige produkter som e-mailtjenester også er cloud-teknologi. Amazons datacentre, hvor mange webservere er placeret, er ofte mere sikre end private servere.
Cloud-løsninger er desuden billige at anvende, da der ikke er behov for køb af hardware eller software. Man undgår også at skulle etablere sit eget datacenter, hvilket ville være dyrt i både drift og køling.
En anden fordel ved cloud computing er skalerbarhed. At dele dokumenter på tværs af hele verden er enkelt, og ressourcer kan nemt skaleres i forhold til adgang og lagringsbehov. Cloud-løsninger er tilgængelige overalt i verden, så længe du har en computer med internetadgang og de nødvendige adgangsoplysninger (typisk brugernavn og adgangskode).
Contractbook som cloud
SaaS-platforme (software as a service), som Contractbook, lagres eksternt. Med Contractbook kan du gemme dine skabeloner, kontrakter og aftaler i skyen, så du sikrer, at de ikke går tabt, hvis der skulle ske noget med din computer.
Samtidig kan du tilgå dine aftaler hvor som helst i verden og give andre adgang til dokumenterne. Ved at give advokater og kolleger adgang til dine juridiske dokumenter sikrer du høj kvalitet og tilfredsstillende aftaler. Contractbook tilbyder dermed et cloud-baseret system til kontraktstyring.
From Theory to Practice: Analyze Your Contractsn
Try our free bulk clause extraction tool to quickly identify specific clauses across multiple documents.
