Fortrolighedsaftale

Denne artikel omhandler kontrakttypen fortrolighedsaftale (også kendt som en hemmeligholdelsesaftale eller NDA). Her finder du information om indhold, typer og loyalitetspligt.

‍

Man bruger en fortrolighedsaftale til at beskytte en eller flere parters fortrolige oplysninger mod offentliggørelse. Principielt kan man beskytte alle slags oplysninger, men man bruger typisk en fortrolighedsaftale til at beskytte opfindelser, kundelister, økonomiske forhold, patenter og andre forretningshemmeligheder.

‍

Af og til kalder man også vil man også kunne støde på begrebet hemmeligholdelsesaftale, fortrolighedserklæring og nogle gange benyttes den engelske term NDA (Non Disclosure Agreement). En fortrolighedsaftale kan både blive indgået mellem to privatpersoner, en medarbejder og en arbejdsgiver, to selskaber eller en investor og et selskab. Det er i det store og hele underordnet.

‍

Det er altid en god idé at udforme en fortrolighedsaftale, hvis du giver andre adgang til informationer, der kan skade din virksomhed, hvis de skulle komme frem i offentligheden. En fortrololighedsaftale er ligeledes praktisk, hvis du ikke ønsker, at en modpart skal kunne drage fordel af de oplysninger, du deler med vedkommende.

‍

Typisk vil fortrolighedsaftaler også bare være en glimrende foranstaltning, hvis du og en samarbejdspartner vil sikre gensidig tillid. Ønsker du eksempelvis at overdrage en virksomhed, hvorved der er brug for en due diligence og der måske skal underskrives en hensigtserklæring, så kan det være en god idé også at indgå en fortrolighedsaftale, så man i det mindste ikke taber sit forretningsunderlag, hvis handlen skulle gå i vasken.

‍

Det er meget væsentligt at bemærke, at en fortrolighedsaftale kun kan beskytte oplysninger, der ikke allerede er offentliggjorte. Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, vil de altså ikke kunne være fortrolige og aftalen vil derfor være ugyldig.

‍

Hvad skal der stå i en fortrolighedsaftale?

Der er ikke nogen formkrav til fortrolighedsaftaler, så længe de er underskrevne af begge parter. Der er derfor stor frihed til at udforme aftalen. Ikke desto mindre er der en række afsnit, som man bør have sig for øje, når man udformer en fortrolighedsaftale. Eksempelvis vil man normalt inddrage varigheden af fortroligheden, altså hvor længe parterne er bundet af aftalen. På den måde sikrer man, at ens oplysnigner holdes fortrolige i lang nok tid, eller omvendt kan man sikre sig, at man ikke er stavnsbundet til en aftale for altid.

‍

Dernæst vil man beskrive karakteren af oplysninger, der holdes fortrolige. Det vil sige, hvilke kategorier af oplysninger, som parterne er forpligtede til at hemmeligholde. Her er det en god ide at være så præcis som muligt. Generelt er den gode kontrakt meget specifik og tydelig, fordi den netop er til for at sikre du og modpartens mod senere uenigheder. Hvis man tydeligt beskriver de fortrolige oplysninger, vil der altså være mindre rum til diskussion i tilfælde af offentliggørelse.

‍

Der skal naturligvis også være en konsekvens, hvis man ikke overholder aftalen. Derfor vil man typisk beskrive garantier og diverse bestemmelser om erstatning. Typisk vil man skulle betale et på forhånd aftale pengebeløb eller et beløb svarende til den skade, der er forvoldt.

‍

Slutteligt bør man beskrive proceduren i tilfælde af et tvist. Det kan eksempelvis være værneting, der afgør, hvor en sag skal føres eller måske en aftale om at afgøre uenigheder ved en voldgiftsret.

‍

Det er alfa og omega ved en hver kontrakt, at der skal være en konsekvens ved at bryde aftalen. Ellers er det i og for sig ligegyldigt, at man overhovedet indgik den.

‍

Gensidig eller ensidig fortrolighedsaftale

Man kan både lave fortrolighedsaftaler gensidige og ensidige. Det er afgørende, om det kun er den ene part som skal hemmeligholde fortrolige oplysninger, eller begge parter der har adgang til hinandens hemmelige informationer.

‍

Det vil man typisk afgøre ud fra spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et samarbejde, hvor man gensidigt får indsigt i hinandens arbejdsgang, eller om det er en mere simpel kunde/leverandør-relation. Er der tale om en medarbejder/arbejdsgiver relation, vil man typisk bruge en ensidig fortrolighedsaftale. Arbejdsgiveren vil nemlig automatisk være forpligtet til at beskytte den ansattes fortrolige personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).

‍

Fortrolighed i ansættelseskontrakter

Normalt vil ansættelseskontrakter indeholde afsnit om loyalitet og fortrolighed. Da vil den ansatte være pålagt en tavshedsplig, hvormed vedkommende ikke må sige noget, der kan skade arbejdspladsens omdømme.

‍

En medarbejder er almindeligvis underlagt en loyalitetsforpligtelse, som forhindrer vedkommende i at ytre sig negativt om sin arbejdsplads og arbejdsgiver under ansættelse. Man kan desuden forlænge denne loyalitetspligt med en kundeklausul eller konkurrenceklausul, men der vil den ansatte have ret til at modtage en kompensation. Der blev i 2015 indgået en ny lov for ansættelsesklausuler.

‍

Ofte vil man dog alligevel vælge at bakke en ansættelseskontrakt op med en fortrolighedsaftale (NDA), så man får specificeret hvilke præcise oplysninger og know-how, som medarbejderen ikke må offentliggøre. Det sikrer som ovenfor beskrevet en gensidig tillid. I nogle jobtyper er det tilmed et krav, eksempelvis hvis man arbejder med store mængder følsomme persondata.

‍

En overtrådt fortrolighedsaftale

Hvis en part overtræder fortrolighedsaftalen og dermed misligholder kontrakten, vil man typisk skulle betale en erstatning eller en konventionalbod. Altså et specifikt beløb, der fungerer som kompensation. Det vil man typisk afgøre rammen for på forhånd i fortrolighedsaftalen.  

‍

Skabelon til fortrolighedsaftale

Man kan relativt nemt benytte sig af en kontraktskabelon til en fortrolighedsaftale. Det er nemlig en aftaletype, som man kan bruge relativt generisk.

‍

Ovenfor finder du både engelsksprogede og dansksprogede skabeloner, som både gælder til en ensidig og gensidig fortrolighedsaftale (NDA). De er gratis at bruge, såfremt man opretter en bruger på Contractbook. Dér kan du både udforme kontrakter, underskrive dem med en digital signatur og opbevare dem i en cloud.

‍

Ovenstående skabeloner til en fortrolighedsaftale kan både bruges i forbindelse med fastansættelse, hvis man hyrer en konsulent, indleder samarbejde med en anden virksomhed eller måske indgår en aftale om praktik.

‍

Ikke desto mindre kan det være en fordel at søge juridisk rådgivning hos et advokatselskab. Hvis der er tale om særligt værdifulde oplysninger, er det altid en god investering at få en jurakyndig til at gennemse sine sager, så man sikrer sig bedst muligt. Jo højere værdi en aftale har, desto mindre vigtigt er det, at der er styr på den - det er indlysende.