Ansættelseskontrakt

Her finder du en simpel guide til en ansættelseskontrakt, som beskriver love, specifikke krav og andre elementer, man skal have sig for øje.

‍

Det er lovpligtigt for virksomheder og arbejdsgivere at have en skriftlig ansættelseskontrakt på plads med alle medarbejdere, som har arbejdet mere end en måned på arbejdspladsen og har en ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer om ugen.

‍

Alle ansættelseskontrakter er reguleret af ansættelsesbevisloven, som du finder i sin fulde længde her. Men nogle ansættelser er også reguleret af funktionærloven og diverse overenskomster. Ansættelsesbevisloven gør det klart, at en ansat er en person, som modtager et vederlag (en løn) for et stykke personligt arbejde. Det er desuden arbejdsgiverens pligt at sørge for, at ansættelseskontrakten er korrekt og fyldestgørende.

‍

Det vil med andre ord sige, at du har krav på en ansættelseskontrakt, såfremt du er lønmodtager. Er du arbejdsgiver, betyder det, at du har pligt til at udforme en ansættelseskontrakt hurtigst muligt. Når du udformer en ansættelseskontrakt, skal du først og fremmest have øje for stillingstypen. Denne er afgørende for, om ansættelsen er omfattet af love og overenskomster. Dernæst skal du tage stilling til, om den ansattes rettigheder skal række ud over minimumskravene i disse love og overenskomster. Det kan du læse meget mere om nedenfor.

‍

Ansættelseskontrakt skabelon fra Contractbook

Vores ansættelseskontraktskabelon indeholder alle vigtige punkter og poster, som en god ansættelseskontrakt bør indeholde. Det er med til at sikre, at du får udarbejdet en fyldestgørende ansættelseskontrakt, som dækker både dine og dine ansattes behov. Vi har ydermere gjort det muligt for dig at redigere i hele dokumentet, så du kan tilpasse indholdet til den specifikke medarbejder – og din arbejdsplads.

‍

Hvad skal der stå i en ansættelseskontrakt?

En arbejdsgiver har pligt til at oplyse lønmodtageren om alle de væsentlige forhold ved ansættelsen. Det betyder også, at ansættelseskontrakten indledningsvis giver begge parter nogle grundlæggende oplysninger såsom arbejdsgiver og lønmodtagers navn og adresse, samt arbejdsstedets beliggenhed, altså det sted hvor arbejdet hovedsageligt foregår. Det gør man blandt andet for at kunne identificere kontraktens parter. I nogle tilfælde vil man bruge CPR-nummer og CVR-nummer for at fastslå partnernes identitet yderligere.

‍

Derudover skal en ansættelseskontrakt indeholde en beskrivelse af arbejdets rang samt både stilling og titel for lønmodtageren. Man skal altså kunne beskrive, hvilke jobopgaver lønmodtageren kan forvente at løse, således at medarbejderne ved, hvad de siger ja til. Dertil skal arbejdsgiveren oplyse om ansættelsens begyndelsestidspunkt, dets forventede varighed og den ugentlige arbejdstid. Her er det afgørende, om der er tale om en tidsbestemt kontrakt eller om det er en timelønnet kontrakt. Hvis du ansætter en funktionær, skal du være opmærksom på alle de specifikke rettigheder i funktionærloven.

‍

Slutteligt skal arbejdsgiveren oplyse den ansatte om eventuelt gældende overenskomster samt løn og ferieforhold, der er beskrevet i ferieloven. I denne slags afsnit finder man af og til aftaler for pensionsbiddrag, eftervederlag, frie goder (eksempelvis fri telefon, fri bil og fri computer), udbetalingsterminer samt eventuelt kost og logi i en ansættelseskontrakt. Det er vigtigt, at man beskriver alle goderne nøje.

‍

‍

Hvad bør der stå i en ansættelseskontrakt?

Den gode kontrakt vil ofte indeholde beskrivelser af en lang række andre punkter. Ofte indeholder en ansættelseskontrakt klausuler for, hvad den ansatte må efter endt ansættelse. Man skal dog være opmærksom på, at visse klausuler er hårdt reguleret. Man må således ikke effektuere en konkurrenceklausul for hvem som helst, og medarbejderen skal altid kompenseres.

‍

Der kan også være krav om loyalitet, fortrolighed og tavshedspligt i en ansættelseskontrakt. Typisk vil man dog også indgå en separat fortrolighedsaftale, således at arbejdsgiveren sikrer, at forretningshemmeligheder og know-how bliver i virksomheden.

‍

Hvis lønmodtageren forventes at lave originale frembringelser, vil der også være beskrivelser af ophavsret. Normalt vil frembringelser udarbejdet i arbejdstiden tilhøre arbejdsgiveren, men det er altid godt at få afklaret forholdet på skrift, så man undgår tvister senere hen i ansættelses- eller onboardingforløbet. I tilfælde af misligholdelse af kontrakten, der eventuelt ender i en tvist, kan der også være oplysninger om værneting. Det vil sige, at man afgør, hvor og hvordan en eventuel uenighed skal afgøres.

‍

Hvis der sker ændringer i ansættelsesforholdet, eksempelvis lønforhøjelse, vil man typisk skrive et tillæg til ansættelseskontrakten. På den måde behøver man ikke at tage alle underspørgsmål op til forhandling, når man ændrer ansættelseskontrakten.

‍

Hvad er godt at have med i ansættelseskontrakten?

Når man ansætter, skal man tage stilling til, om man ansætter en funktionær eller ej. Måske hyrer man endda en konsulent, der ikke nyder samme rettigheder som en ansat. Der er mange forskellige måder at aflønne, men det kan gøres per månedsbasis, per time (hvormed man er timelønnet) eller måske efter en på forhånd afklaret indsats, hvormed man er provisionslønnet.

‍

Man skal også være opmærksom på eventuelle overenskomster, der indeholder regler om løn, pension, arbejdstid, eventuel overtidsbetaling, barsel, opsigelse, sygdom og efteruddannelse, når man udformer en ansættelseskontrakt. Slutteligt skal man sørge for ikke at bryde ligelønsloven, der forbyder en at diskriminerer på baggrund af køn, etnicitet, politisk overbevisning og meget andet.

‍

Nogle "ansættelser" kræver andre aftaler end en ansættelseskontrakt. Eksempelvis betragtes en direktør som en arbejdsgiver, hvorfor de skal have en direktørkontrakt i stedet for en ansættelseskontrakt. En direktørkontrakte er ikke omfattet af samme love, hvormed der er større frihed til at udforme den, men også behov for en mere udførlig aftale. Det kan også være, du i stedet hyrer en konsulent, som ikke betragtes som en ansat, men selv står til ansvar for sit arbejde. Dermed skal du bruge en konsulentaftale.

‍

Sidst men ikke mindst skal man opbevare sine ansættelseskontrakter i overenstemmelse med persondataforordningens (GDPR) nye krav til datasikkerhed.

‍

Ansættelseskontrakt og funktionærloven

Er man ansat i en tjenestestilling indenfor økonomi kontor og handel, er man naturligt omfattet af funktionærloven. Dermed har man en række rettigheder, som ens ansættelseskontrakt skal rette sig efter. Funktionærloven udgør en nedre grænse, så man kan sagtens have bedre forhold end dem, der er beskrevet i loven, hvis man forhandler sig til det.

‍

Reglerne omfatter områder som barsel og ferie, men særligt spørgsmålet om opsigelsesvarsel er vigtigt for funktionærer. Som funktionær har man nemlig krav på 1 måneds opsigelsesvarsel, hvis man har været ansat i 0-6 måneder og helt op til 6 måneder, når man har været ansat i mindst 9 år.

‍

Opsætning og anbefalinger til indhold i juridiske kontrakter

En ansættelseskontrakt skal ligesom alle andre kontrakter være så klar i mælet som overhovedet muligt. Det betyder, at man skal skrive ligetil og i aktive sætninger. Man skal helst kun beskrive en enkelt regel pr. sætning og ellers lave tematisk afgrænsede afsnit. Disse afsnit skal gerne indeholde i et nummer og en overskridt, så det er nemt at navigere i aftalen.

‍

Husk altid på, at en kontrakt er til for at formidle en aftale. Det er et dokument, der er sat i verden for at dokumentere og skabe enighed.