Konsulentaftale

En konsulentaftale er et dokument, der beskriver hvilke ydelser en selvstændig konsulent leverer til en kunde. Begrebet konsulent betegner almindeligvis en sagkyndig ekspert, som man kan konsultere eller spørge til råds. Det er dog ikke en beskyttet titel. En konsulentaftale kan både omfatte enkeltleverancer og større rammeaftaler for mere fast freelancearbejde.

Konsulenter anvendes til løsning af konkrete arbejdsopgaver for virksomheder, som ikke selv besidder nødvendige resourcer eller ekspertise. Spørgsmålet er, hvorvidt virksomheden kan begrunde, at der ikke etableres et egentligt ansættelsesforhold til specifikke arbejdsopgaver frem for at benytte eksterne konsulenter.

‍

Konsulentaftale - hvornår skal den bruges?

Det kan være fordelagtigt at etablere en ekstern konsulentaftale, når en virksomhed konstaterer, at udførelsen af en række arbejdsopgaver er enkeltstående, midlertidige eller udgør mindre afgrænsede projekter. På den måde fjerner man ikke arbejdskraft fra medarbejdere, som varetager virksomhedens kernekompetencer.

I stedet for en konsulentaftale kan man dog også bruge en samarbejdsaftale til at aftale pris, produkt, spørgsmål om fortrolighed, ophavsret og ikke mindst hvad der eventuelt skal ske i tilfælde af en misligholdelse.

Det er blevet mere og mere almindeligt at skaffe sig arbejdskraft via konsulenter. De modtager ofte en højere løn, men er en mere fleksibel løsning, som tilmed har nogle mere prækære arbejdsforhold, der ikke som eksempelvis funktionære er bundet af love og overenskomster. Problemet er imidlertid, at en konsulentaftale kan foreskrive et samarbejde af så tæt karakter, at dette reelt begrunder en ansættelseskontrakt.

Ved tvivlsspørgsmål om vilkårene for en konsulentaftale kan altså opstå komplikationer i forhold til de ufravigelige retsregler. De gælder for ansættelser såvel i ansættelsesretlig som i skattemæssig henseende. Før man ukritisk vælger, at man vil ansætte en person som konsulent, skal man derfor lige undersøge, om vedkommende nu også er konsulent. Det kan du læse mere om nedenfor.

‍

Konsulent eller ansat

Hvis man hyrer en person til at udføre et stykke arbejde, er det relevant, om personen er ansat eller konsulent. Virksomheder bør først og fremmest gøre sig klart, om arbejdet kræver tilknytning af en ekstern konsulent eller ansættelse af en ny medarbejder. Det kan nemlig have store økonomiske og juridiske konsekvenser, særligt i forhold til ansættelsesretlig og skattemæssig håndtering, hvis ens konsulentaftale klassificeres forkert.

Den ansattes titel er ikke det afgørende - det er det faktiske forhold, som bestemmer, om en person er konsulent eller ansat (og måske derfor snarere skal have en ansættelseskontrakt). Oftest vil en ansat også være omfattet af funktionærloven og derfor have omfattende rettigheder vedørerende blandt andet ferie (herunder feriepenge), sygdom og barsel. Som konsulent giver man altså afkald på en række lønmodtagerrettigheder, men vinder samtidig lidt mere frihed.

En forkert klassificeret konsulentaftale kan ultimativt stille virksomheden i en situation, hvor den eksterne konsulent kan være berettiget økonomisk kompensation for en pålagt konkurrence- eller kundeklausul, godtgørelse for usaglig afskedigelse og meget mere.

En konsulent er nærmere en medarbejder, hvis denne overvejende kun har én arbejdsgiver, som fører tilsyn og kontrol med vedkommendes arbejde. Der vil samtidig være tale om en medarbejder, hvis virksomheden fastsætter arbejdstid og samtidig lønner vedkommende som en almindelig lønmodtager.

Slutteligt er en konsulent højst sandsynligt en medarbejder i arbejdsretlig forstand, hvis virksomheden afholder udgifterne i forbindelse med arbejde, og hvis konsulenten har en opsigelsesvarsel. Modsat vil en konsulent ikke være bundet af loyalitetsforpligtelser, med mindre man har lavet en omfattende kunde- og konkurrenceklausul. Der kan dog stadig være tavshedspligt.

‍

Regler vedrørerende konsulenter

Man er konsulent, hvis man selv tilrettelægger sit arbejde og selv bestemmer arbejdstiden. En konsulent tager typisk arbejde fra flere virksomheder og afholder selv udgifter for arbejdet, eksempelvis ved at påtage sig økonomisk risiko. Et typisk karakteristika for konsulenter er nemlig, at de som udgangspunkt er frit stillet i forhold til at kunne påtage sig lignende arbejde for en virksomheds konkurrenter.

Virksomheder giver normalt afkald på almindelige instruktionsbeføjelser i konsulentaftaler, da sådanne indgås med en forventning om, at konsulenten selvstændigt løser givne problemstillinger. Konsulentaftalen kan bruges til at specificere nærmere omstændigheder vedrørende et specifikt samarbejde, som eventuelt kræver en skærpet loyalitetsforpligtigelse.

En række kriterier understøtter, at der er tale om en selvstændigt erhvervsdrivende konsulent og ikke en lønmodtager. Blandt andet vil konsulenten være momsregistreret (hvis denne tjener mere end 50.000 kr. på et år) og måske endda have egen forretningsadresse. Konsulenten er tilmed erstatningsansvarlig for eventuelle fejl eller skader opstået under udførelsen af sit arbejde.

Derudover er den for konsulenten arbejdsgivende virksomhed ikke ansvarlig for at indberette skattemæssige forhold såvel som det er konsulentens eget ansvar at udstede fakturaer for sit arbejde. Hvis man finder ud af, at man er hyret som konsulent, kan det være, at man skal ud og stifte en virksomhed. Der vil man få brug for blandt andet stiftelsesdokumenter.

Det kræver dog en konkret vurdering i hvert enkel sag, om man er ansat eller konsulent. Tjener man som konsulent mere end 50.000 om året, kan det være en god idé at oprette en enkeltmandsvirksomhed.

‍

Hvad indeholder en konsulentaftale?

Vurderer en virksomhed, at interne kompetencer og resourcer ikke bør afsættes til løsningen af en specifik arbejdsopgave, da udarbejdes og etableres en konsulentaftale. Her er det særligt vigtigt, at arbejdsforholdet, arbejdsopgaverne og øvrige nævnte forhold stadfæstes så klart og præcist som muligt.

Først og fremmest bør en konsulentaftale altid indgås skriftligt og være underskrevet, forinden konsulenten påbegynder sit arbejde. Konsulentens navn, adresse og signatur skal indgå i kontrakten, for at den kan blive gyldig. Det siger sig selv, at det er nødvendigt at kunne identificere parterne i en konsulentaftale.

Derudover skal man have nogle grundlæggende betingelser på plads. Man vil normalt beskrive arbejdsopgaven nøje og samtidig sætte en deadline - altså angive et tidspunkt for, hvornår opgaven senest skal være løst. Udover beskrivelser af konsulentens pligter, vil man angive størrelsen på vederlaget. Her vil være beskrivelser af prisen, betalingsmåden, frister for betaligner og eventuelle udgifter foruden skatte- og momsoplysninger.

Ud over disse meget grundlæggende elementer, er der en række vilkår, som det er godt at få styr på, når man udformer en konsulentaftale. Man vil skulle afgøre, hvem der har ophavsret til immaterielle produkter, der er udarbejdet i forbindelse med aftalen. Man vil skrive en ansvarsbegrænsning, hvor parterne forpligter sig på, at begrænse størrelsen på vederlaget. Og man vil typisk også indskrive et afsnit om fortrolighed, således at konsulenten forpligter sig på ikke at offentliggøre forretningshemmeligheder som eksempelvis patenter og prispolitikker, som denne måtte få indsigt i.

Vi anbefaler generelt, at man følger generelle retningslinjer for den gode kontrakt, når man udformer en konsulentaftale.