Stiftelsesdokument ApS

Ifølge selskabslovens § 25-27 er det lovpligtigt for en virksomhed at have et stiftelsesdokument, som i øvrigt skal indleveres til Erhvervsstyrelsen.

Et stiftelsesdokument er et dokument, som samtlige stiftere af en virksomhed skal udfyde og underskrive for at kunne oprette selskab i Danmark. Det er lovpligtigt at udarbejde et sådant dokument, uanset om man stifter et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Der er ret specifikke formkrav til et stiftelsesdokument, og det skal indeholde nogle obligatoriske oplysninger. Det skal desuden uploades digitalt på Virk, så det er tilgængeligt for Erhvervsstyrelsen.

I umiddelbar forlængelse af dit stiftelsesdokument, skal du udarbejde en ejerbog og nogle vedtægter, der ligeledes skal fremgå. De tre dokumenter udgør på sin vis den skriftlige dokumentation for et selskab, på linje med en fødselsattest for en privatperson. Det er således en betingelse for, at et selskab kan blive momsregistreret og få tildelt et CVR-nummer, at stifterne har et stiftelsesdokument på plads.

Der er ingen krav til, at du skal have en advokat til at udforme dit stiftelsesdokument, men det er meget almindeligt, at man får hjælp til det. Du kan vælge at bruge vores kontraktskabeloner ovenfor, hvis du selv ønsker at komme i gang. I dag er behandlingstiden for godkendelse af et stiftelsesdokument kort, men det er mulig at købe et skuffeselskab, hvis du ønsker at springe ventetiden over.

Hvad skal et stiftelsesdokument indeholde?

Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, herunder skal selskabsformen fremgå, så eventuelle kunder og leverandører kan afgøre, om de vil handle med din virksomhed.

Derudover skal selskabets adresse fremgå, ligesom selskabets stiftere skal oplyses. Det kan både være privatpersoner eller andre selskaber. Det kan eksempelvis være en fordel at oprette et holdingselskab, men det kan du læse mere om her. Det er desuden en forudsætning, at man som stifter er myndig og at man ikke er under konkurs eller rekonstruktion.

Udover disse grundlæggende oplysninger, skal man angive tegningskursen for kapitalandelene – altså den kurs man skal betale for at tegne ny anparter eller aktier i et selskab. Dernæst følger fristerne for tegningen og indbetalingen af kapitalandelene samt datoer for stiftelsens retsvirkning og regnskabets ikrafttræden.

Stiftelsesdokumentet skal endvidere indeholde beslutninger angående revision, størrelsen for den tegnede selskabskapital og særlige rettigheder, fordele eller forpligtelser for stifterne, såfremt der er nogle. Slutteligt skal man angive, hvem der afholder omkostningerne for stiftelsen.

Stifter du et ApS er der en del flere ting, som man skal have med i sit stiftelsesdokument, hvis man har truffet beslutninger for det. Det kan være, hvis der er særlige rettigheder eller fordele for enkelte stiftere - eksempelvis hvis der er indgået en direktørkontrakt og hvis der er nogle væsentlige aftaler, eksemempelvis indgåelsen af en licensaftale. Slutteligt skal der være detaljer om indbetalingen af selskabskapital og specifikationer for, om man har valgt eller fravalgt revision af årsregnskabet. Det skal som minimum fremgå, hvis det er fravalgt.

Stiftelsesdokumenter og selskabsformer

Selskabets stiftere skal tage stilling til selskabets formål og hvilken selskabsform, man opretter. Det afhænger ofte af, hvor meget egenkapital man har til rådighed. Et ApS kan stiftes for mindst 40.000 kr. og et aktieselskab kræver mindst 400.000 kr.
‍

Man kan sagtens selv skrive stiftelsesdokument ud fra de skabeloner, Contractbook har på  Stiftelsesdokument (ApS) og Stiftelsesdokument (A/S). Når stiftelsesdokumentet er underskrevet, eventuelt med en digital signatur, skal det indberettes til Virk.