Samarbejdsaftale

En samarbejdsaftale bruges når to eller flere parter indgår et erhvervsmæssigt samarbejde til at klarlægge de juridiske aspekter imellem sig. På den måde sikrer man, at der ikke opstår usikkerheder, tvivl og i sidste ende tvister i forbindelse med samarbejdet. Derudover kan en samarbejdsaftale styrke den gensidige mellem samarbejdspartnerne, da man får nedfældet et skriftligt bevis for betingelserne for samarbejdet. Samarbejdsaftaler er reguleret af aftaleloven, hvor de kan konstrueres ret fleksibelt.

Man kan udarbejde en samarbejdsaftale med alt fra kunder, leverandører og i sidste ende også både freelancere eller konsulenter. Da vil man dog typisk indgå en konsulentaftale eller en freelanceaftale. Man skal under alle omstændigheder undersøge og gøre sig klart, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold, hvormed man skal benytte sig af en ansættelsesaftale.
‍
Når man nedskriver en samarbejdsaftale, er det vigtigt, at man gør en indsats at være så præcis som muligt. Kontrakten er nemlig til for at afgøre eventuelle stridigheder og give sikkerhed om, at det aftalte også blive udført. Derfor tjener den kun sit formål, hvis alle parter er indforståede med indholdet. Se eventuelt vores artikel om den gode kontrakt for en mere udførlig guide til, hvordan kontrakter skal udformes.

Hvad skal der stå i en samarbejdsaftale?

Der er som sådan ingen formkrav til samarbejdsaftaler, så længe de er underskrevne og ikke forbryder sig imod loven. Der er dog en række afsnit, som normalt fremgår an samarbejdsaftale og i mange andre kontrakter i øvrigt.

Først og fremmest skal man beskrive aftalens parter. Det vil sige, at man skal gøre sig klart og beskrive, hvem der indgår kontrakten. Det kan både være en virksomhed eller en privatperson, det er bare vigtigt, at man kan identificere aftalens parter. Derfor vil man typisk også bruge CVR-numre eller CPR-numre.

Dernæst vil man angive et formål med den kommende samarbejdsaftale. Man beskriver kort baggrunden for samarbejdet, hvad samarbejdet går ud på og hvad man sammen ønsker at opnå. Det er altid en god idé at sætte en sådan ramme omkring sine aftaler, fordi de kan ligge til grund for senere fortolkninger, hvis der skulle opstå uenigheder.

Derefter er det tid til at gå mere detaljeret til værks i sine beskrivelser af samarbejdet. Man bør lave et afsnit, der beskriver pligter. Her skal man angive sine gensidige eller ensidige forpligtelser samt regler for loyalitet og tavshed. Det vil altså være her selve samarbejdet beskrives. Et eksempel kan være, at en part forpligter sig til at levere en konsulentydelse eller at en part forpligter sig til at købe et særligt parti varer på et på forhånd aftalt tidspunkt. Eller det kan være en mere grundlæggende type rammeaftale. Pligter er noget af det mest grundlæggende, da det udgør løftet i selve aftalen og dermed årsagen til, at der overhovedet forefindes en aftale.

Når man har angivet sine pligter, bør man også inkluderer et afsnit om betaling: Man angiver her priser og betalingsform. Normalt vil man også beskrive betalingsterminer, eksempelvis at man vil betale per måned. En ydelse mødes nemlig med en modydelse, når man skriver en kontrakt. Der kan samtidig indskrives nogle regler for, hvad der sker i tilfælde af forsinket betaling. Husk, at der altid skal være en konsekvens, hvis ikke man overholder en aftale. Ellers er det sådan set ligegyldigt, at man har den. Når overførslen er foretaget, afslutter man med en faktura.

‍
Hvad bør der stå i en samarbejdsaftale?

Det er altid en god idé at angive varigheden af aftalen. Man kan give forskellige former for tidsbestemmelser, men det er normalt at angive, hvornår aftalen træder i kraft og hvor længe den gælder. Der kan man desuden angive regler for en eventuel opsigelse af samarbejdet. Man skal altid sørge for at indskrive en opsigelsesfrist, så man ikke er stavnsbundet til en aftale for altid. Det er særligt, hvis der ikke er angivet nogen varighed for aftalen og den for så vidt er ubegrænset. Det gælder dog for så vidt alle aftaler.  

Ansvar og forsikring er et andet vigtigt afsnit i en samarbejdsaftale. Man skal angive, hvem der hver i sær er ansvarlig for det skader, de måtte pådrage sig eller foresage. Det er særligt vigtigt, hvis man vil undgå uenigheder og dyre retssager, fordi det ofte er her pungen skal frem. Du kan også vælge at bruge force majeure-klausuler, selvom de ofte bruges i regulære salgsaftaler. I en handel vil der typisk være en periode, hvor sælger har ansvar for eventuelle skader og ulykker, før køber overtager ansvaret. Hvis man som sælger af ydelsen, giver en garanti, strækker man sit ansvar ud over den periode, hvor køber har modtaget sin ydelse.

Det er også gængs at beskrive fortrolighed. Her kan man altså indskrive klausuler og spørgsmål om fortrolighed, hvis ikke man laver en sideløbende fortrolighedsaftale. Der vil også være en beskrivelse af erstatning eller eventuel bod. Det er nemlig altid en god idé, at man beskytter sine fortrolige oplysninger, know-how og forretningshemmeligheder mod misbrug. Som samarbejdspartner får man ofte et unikt indblik i andre virksomheder, så det er helt i orden, at virksomheden vil sikre sig.

Der er altid en række øvrige bestemmelser. Hyppigt vil man skrive, hvad der skal ske i tilfælde af en tvist, og samtidig vil man ofte angive værneting. Der kan man også angive, om man vil bruge en voldgiftsret eller de offentlige domstole. Opsummeret vil man altså aftale, hvor, hvordan og af hvem en eventuel tvist skal afgøres.

Er der tale om et samarbejde, der angår et intellektuelt produkt, er det meget vigtigt, at man tager stilling til, hvem der har ophavsretten til produktet. Der kan potentielt være mange penge på spil i en sådan sag.

Til sidst vil man have en underskrift af samtalen. I Contractbooks tilfælde vil det være en digital signatur. Alt dette fremgår i øvrigt også, hvis du benytter kontraktskabelonen øverst på siden.

Samarbejdsaftale ved stiftelse af virksomhed

Hvis man har to virksomheder, der sammen stifter en trejde virksomhed kan det være en god idé at udforme en samarbejdsaftale. Den kan være ved siden af ejerbogen, stiftelsesdokumentet og ale de andre dokumenter, men formelt er påkrævet at have styr på. På den måde kan man være lidt mere præcis, detaljerig og kreativ i sine aftaler.

Særligt også hvis der er forskellige måder at hæfte på, kan detr opstår problemer, som er gode at have beskrevet med en samarbejdsaftale.