Funktionærloven

Funktionærloven regulerer retsforholdet med arbejdsgivere og funktionærer. Funktionærer er lønmodtagere, der er ansatte i tjenestestillinger, har en gennemsnitlig arbejdstid på mere end 8 timer om ugen og som arbejder med kontor, handel, teknisk eller klinisk bistandsydelse. Typisk vil man være ansat i med økonomi, administration, marketing, HR, kommunikation eller deslige. Funktionærloven omfatter både offentligt ansatte og privatansatte, og fungerer på tværs af diverse fagforbund. Derudover skal man efterleve ansættelsesbevisloven, som giver en ansat ret til et skriftlig bevis for ansættelse, altså en ansættelseskontrakt, når vedkommende har været ansat i 30 dage.
‍
Når man er funktionær, har man qua funktionærloven visse minimumsrettigheder, der angår blandt andet frister for opsigelse, mængde af ferie, barsel og sygdom. Funktionærloven udgør altså en mindstestandard for arbejdsforhold. Dermed er de til for at sikre, at disse rettigheder ikke kan fraviges, ved mindre det et til gunst for funktionæren. En overenskomst kan derfor ikke konstituere dårligere rettigheder end dem, der er beskrevet i funktionærloven. Derudover kan man ikke fraskrive sig sin status som funktionær, og man er derfor automatisk omfattet af loven.

Hvad står der i funktionærloven?

Når man ansætter eller bliver ansat, skal man tage stilling til, om man er funktionær. Det har nemlig afgørende indflydelse på udformningen af den medfølgende ansættelseskontrakt. Funktionærers rettigheder omfatter de mest grundlæggende forhold og breder sig til blandt andet opsigelse, fratrædelsesgodtgørelse, graviditet og klausuler (herunder kunde- og konkurrenceklausuler.).
‍
Eksempelvis har en funktionær via ferieloven ret til fuld løn under fem ugers ferie, modsat timelønnede der skal bruges deres feriepenge for at afholde ferie. Det betyder ikke, at man som funktionær ikke kan forhandle sig til at have yderligere ferie. Det betyder bare, at man som minimum har krav på fem uger. Funktionærloven giver desuden funktionærer ret til fuld løn under sygdom og halv løn under en del af barselsorloven. Som funktionær har man i øvrigt ret til en fratrædelsesgodtgørelse, hvis man har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i enten 12 eller 17 år. Da vil man modtage et beløb svarende til henholdsvis 1 og 3 måneders løn. Det gælder uanset, om man siger op, går på pension eller finder en ny arbejdsgiver.
‍
Til gengæld har arbejdsgiveren ret til erstatning, hvis funktionæren er skyldig i grov misligholdelse af kontrakten. Det mindste krav svarer til en halv måneds løn.

‍

‍

Klasuler af diverse art, eksempelvis konkurrenceklausuler og kundeklausuler, er også beskrevet i funktionærloven. Loven bestemmer blandt andet, at en ansat skal have godtgørelse som kompensation for at være bundet af en klausul. Konkurrenceklasuler forbyder den ansatte at være ansat i et konkurrenende firmaer umiddelbart efter afskedigelse eller opsigelse. Til gengæld skal den tidligere ansatte så kompenseres med et fastsat pengebeløb i perioden.

Regler for opsigelse i funktionærloven 

Der er nogle faste regler for opsigelse for funktionærer. Blandt andet må man ikke opsige en funktionær, hvis denne skal i værnepligt. Reglerne fremgår nedenfor:
‍
Har man været ansat i 0-6 måneder er både arbejdsgiveren og lønmodtagerens opsigelsesvarsel på 1 måned.
‍
Hvis man har været ansat i 6 måneder til 3 år, har man arbejdsgiver en opsigelsesvarsel på 3 måneder, mens funktionæren har en på 1 måned. Den ene måneds opsigelsesvarsel gælder generelt for funktionærer, uanset ansættelsens varighed.
‍
Efter 3-6 års ansættelse har arbejdsgiveren en opsigelsesvarsel på 4 måneder, den stiger til 5 måneder efter 6-9 års ansættelse og yderligere til 6 måneder ved mere end 9 års ansættelse.
‍
Hvis man er på en midlertidig prøveansættelse har man enten 14 dages varsel (hvis prøveansættelsen er på 3 måneder) eller intet varsel, hvis prøvetiden er på en måned.
‍
Overholder man ikke disse regler som arbejdsgiver, vil den ansatte have krav på erstatning. Det kan hurtigt blive en dyr udskrivning med advokatsalærer og eklatante beløb, der skal betales til den ansatte, vis rettigheder er blevet overtrådt.

Ansættelseskontrakt til funktionær (skabelon)

Da funktionærloven beskriver en række fast rettigheder for en funktionær, er der også visse krav til, hvordan man skal udforme pågældendes ansættelseskontrakt. Det omfatter, at man specificerer rettighederne, som er beskrevet ovenfor. Som med så mange andre kontrakter skal man skrive i et enkelt og letforståeligt sprog. Man skal sætte sin kontrakt overskueligt op med klart adskilte afsnit og i et layout, alle kan tilgå. Formålet med en kontrakt er nemlig at klarlægge og kommunikere en aftale, så det er altså selve ideen med en skriftlig kontrakt, at der en kommunikerer sit indhold, så præcist som det overhovedet er muligt.

‍

Ovenfor finder du en skabelon, som du kan bruge til at udforme en ansættelseskontrakt til en funktionær. Den er standardiseret og vejledende, men den indeholder de grundlæggende bestemmelser og afsnit, der skal skal være med i en ansættelseskontrakt til en funktionær. Du kan bruge den gratis ved at oprette en gratis profil på Contractbook.